»Kærlighed slår alt andet i livet.«

Det var beskeden, folketingspolitiker Karsten Lauritzen (V) sendte ud søndag eftermiddag på Facebook.

Her afslørede Venstremanden, at han blev gift lørdag 19. juni på en dag med sol over hele landet.

Hans udkårne er Karne Lykkebo, som han fandt sammen med sidste år.

Vielsen fandt sted i Nordjylland. Nærmere Tolne Skovpavillon, som ligger i Tolne Skov nordvest for Frederikshavn, hvor også festlighederne fandt sted.

Og dagen derpå er blandt andet blevet brugt til at takke gæster – men også følgere – på Facebook:

»Tusind tak for alle hilsner, gaver og en fantastisk fest,« lyder det blandt andet.

En af bryllupsgæsterne var den tidligere kollega Søren Pind, der har smidt en kommentar på opslaget:

»Tak for en fantastisk bryllupsfest!«

Derudover har Karsten Lauritzen og hans hustru modtaget mange lykønskninger fra folk landet over.