Karrypulver tilbagekaldes efter fund af salmonella
Zergil karrypulver tilbagekaldes på grund af fund af salmonella. Det bør enten leveres tilbage eller kasseres.
Zergil karrypulver tilbagekaldes på grund af fund af salmonella. Det bør enten leveres tilbage eller kasseres.
Inter Dairy Food ApS tilbagekalder Zergil karrypulver, da der er fundet salmonella i produktet. Produktet bør enten leveres tilbage til den butik, det er købt i, eller kasseres.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om karrypulver, der er markeret som 'Bedst-før den 1. august 2024.
Symptomerne på en salmonella-infektion er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine, kvalme og opkast. Sygdommen varer typisk mellem et par dage og et par uger.
Har man indtaget karrypulveret og har symptomer på en salmonella-infektion, bør man kontakte sin læge, lyder det i pressemeddelelsen.
/ritzau/