Karina oplevede, hvordan muslimske elever kontrollerede hinanden under ramadanen: 'Vi skal handle nu'
En gymnasielærer fortæller om social kontrol og trusler på et gymnasium.

En gymnasielærer fortæller om social kontrol og trusler på et gymnasium.

Den sociale kontrol er udbredt i gymnasieklasser, hvor der er mange elever af anden etnisk herkomst end dansk.
Det fortæller gymnasielæreren Karina, som B.T. har talt med i kølvandet på Berlingskes afdækning af, at tre gymnasier i hovedstaden har problemer med social kontrol.
Karina har gennem en årrække undervist på et gymnasium i en større by uden for København, hvor en stor andel af eleverne har indvandrerbaggrund.
Hun ønsker at være anonym, fordi hun stadigvæk arbejder som gymnasielærer og bor i byen.
Derfor har vi valgt at kalde hende for ‘Karina’. Vi har også valgt ikke at nævne navnet på gymnasiet.
B.T. er bekendt med Karinas rigtige identitet og det gymnasium, der er tale om.
Karina fortæller til B.T., at hun blandt andet oplevede social kontrol internt blandt de muslimske piger i klasserne.
Det skete på den måde, at de mere religiøse piger holdt øje med, om andre muslimske piger holdt de fastedage, de skulle under ramadanen.
»Når pigerne har menstruation under ramadanen, så må de gerne spise. Men så skal de afholde fastedagene på et senere tidspunkt. Og så oplevede jeg, at der direkte blev spurgt: ‘Har du holdt de dage, du skylder',« siger Karina og fortsætter:
»Og så sagde jeg til dem: Du skal ikke udøve social kontrol i mine timer. Jeg vil ikke have det«.
Og hvad fik du så at vide?
»Så fik jeg et eller andet fluffy svar om, at det ikke var så alvorligt ment. De var gode til at glide af på det. Svare uden om og sige: ‘Jeg ville bare hjælpe’,« siger hun.
Men det kan jo være, at det ikke var så alvorligt ment?
»Det var mit klare indtryk, at der var alvor bag,« siger hun.
Dæknavnet Karina er ikke tilfældigt valgt.
Karina er også navnet, hun bruger i den bog, som netop er udkommet og skrevet af forfatterne Ib Keld Jensen og Bjarke Larsen med titlen ‘Berøringsangst - vidnesbyrd om et islamisk normpres, som fagfolk slår sig på hver dag’.
Her fortæller blandt andre lærere og socialrådgivere, hvordan danske normer støder sammen med muslimske i blandt andet skoler, på gymnasier og i det sociale arbejde.
En af deltagerne i bogen er altså Karina, som B.T. også har interviewet.
Hun kan nikke genkendende til den historie, Berlingske tirsdag kunne fortælle: Mediet beskriver, hvordan hvordan de tre gymnasier Københavns Åbne Gymnasium, Ørestad Gymnasium og VUC i Lyngby ifølge et tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har problemer med social kontrol.
I boksen herunder kan du se, hvad den sociale kontrol helt konkret består af:
Karina fortæller, at konflikterne enkelte gange gik op i en spids og endte i trusler. Hun husker, hvordan hun blev truet af en elev med somalisk baggrund.
Baggrunden for det var tre elever, der blev taget i at ryge på toilettet. Og den ene kendte hun ikke. Derfor bad hun om hendes navn.
»Det ville hun ikke give. I stedet gik hun helt tæt på mig og sagde: ‘Hvis der bliver noget, så ved jeg, at det er dig’. Det kunne ikke opfattes som andet end en trussel,« siger hun.
Karina fortæller, at eleven kom til samtale hos rektor og blev bortvist i tre dage.
Det var langt fra altid så alvorligt, understreger hun.
Men hun forklarer samtidig, at det er summen af de konstante ‘kultursammenstød’, der bliver allestedsnærværende for de lærere, der skal navigere og håndtere de indvandrertunge klasser.
»Jeg skulle hele tiden kræve min ret til at undervise. Jeg var mere socialarbejder end underviser. Min tid gik med at lære dem om, hvordan man opfører sig i et fællesskab og om danske normer. Autoriteten som underviser blev hele tiden udfordret. Det var meget stressende og belastende«.
Til sidst fik Karina, der i dag i 53 år, nok, og i 2024 skiftede hun til et gymnasium, hvor hovedparten af eleverne er etnisk danske.
»Det er noget helt andet. Det er ikke problemfrit, men det kan håndteres i dialog med eleverne. Min autoritet som lærer skal ikke udfordres hele tiden. I mit tidligere arbejde handlede det hele tiden om de her små konfrontationer med elever, der var ligeglade med det faglige. Jeg har også fået at vide, at jeg var racist, fordi jeg bad en elev om at tie stille,« siger Karina.
Hun mener, at debatten er vigtig.
»Jeg stod meget alene. Der er flere, der har den her oplevelse. Det er noget, vi skal tale om. Hvis ikke vi taler om det, så kommer det til at ligge og ulme, og så eksploderer det som i Sverige,« siger hun med henvisning til de store problemer, vores naboland har med integrationen af indvandrere fra blandt andet Mellemøsten.
»Det skal tages i opløbet, inden at problemerne vokser sig for store. Vi skal handle nu,« siger hun.
Rektoren for det pågældende gymnasium erkender over for B.T., at der kan forekomme social kontrol på gymnasiet. Men vedkommende siger også, at udlægningen fra Karina er for generaliserende og ikke noget, som gælder det store flertal. Ligeså fortæller rektoren, at gymnasiet har lavet nogle forebyggende tiltag for at undgå social kontrol.