Kan det virkelig passe, at skattevæsenet bare tager pengene og putter dem i statskassen, hvis ens far har betalt alt for meget i ejendomsskat, men desværre døde, inden skattevæsenet kunne nå at betale dem tilbage?
59-årige Karin Røssel Hoffmann fra Ølstykke kan ikke forlige sig med tanken.
Og hun er blot en af utallige arvinger i afsluttede dødsboer, der oplever, at staten ganske rigtigt inddrager den ejendomsskat, som skattevæsenet selv erkender, at den afdøde har betalt for meget.
»Det handler ikke så meget om pengene for mig. Det er mere, fordi jeg synes, det er principielt forkert. Min far havde spinket og sparet hele sit liv, og så synes jeg bare, at det er så forkert, at staten bare beholder pengene,« siger hun.
Hendes far døde 84 år gammel i januar 2018. Hendes mor gik bort nogle år tidligere.
Faren boede i et almindeligt parcelhus på samme vej som Karin Røssel Hoffmann, og så ejede han et mindre sommerhus på 59 kvadratmeter fra 1978 i Odsherred Kommune.
Karin Røssel Hoffmann og hendes lillesøster har arvet deres far, og dødsboet blev afsluttet sidste år, fortæller hun.
Det er usikkert, om faren har betalt for meget i ejendomsskat for huset i Ølstykke, men netop boligejere i udkantskommuner som især Odsherred er blandt dem, som skattevæsenet har plukket for alt for meget i ejendomsskat, viser Skatteministeriets egen opgørelse.
For at forstå Karin Røssel Hoffmanns frustration er vi nødt til at skrue tiden lidt tilbage.
Tilbage i 2013 rettede Rigsrevisionen og Statsrevisorerne en sønderlemmende kritik mod Skat for at lave pilskæve ejendomsvurderinger, der betyder, at hundredtusindvis af boligejere har betalt for meget i ejendomsskat siden 2011.
Med al sandsynlighed også Karin Røssel Hoffmanns far.
For at rette op på skandalen besluttede et bredt politisk flertal i november 2016, at boligejerne skal have pengene tilbagebetalt, når de nye og mere retvisende ejendomsvurderinger er klar.
Men gang på gang er de nye vurderinger blevet udskudt, og de er nu tidligst klar i sommeren 2021. Det måtte skatteminister Morten Bødskov fortælle en måbende befolkning i begyndelsen af denne måned.
Konsekvenserne af de gentagne udskydelser er til at føle på: 715.000 boligejere skulle i år have haft i gennemsnit 18.000 kroner tilbage i for meget betalt ejendomsskat. Nu vokser det beløb, og samtidig vil endnu flere nå at dø, inden de når at få pengene tilbage.
Og det har ikke bare konsekvenser for dem, der når at dø, men altså også for arvingerne.
For tilbage i efteråret 2016 besluttede politikerne – uden at nogen tog notits af det – at arvinger i afsluttede dødsboer ikke skal have penge tilbagebetalt, men at pengene skal forblive under låg i statskassen.
I Odsherred, hvor Karin Røssel Hoffmanns far havde sommerhus, er det gennemsnitlige beløb cirka 30.000 kroner.
Karin Røssel Hoffmann og hendes søster overtog sommerhuset sidste år i forbindelse med behandlingen af dødsboet.
Men tilbagebetalingen af den skat, som deres far har betalt for meget i årene 2011-2018, må de kigge i vejviseren efter, medmindre politikerne laver loven om.
»Det irriterer mig, at han ikke nåede at få pengene tilbage. Han kørte rundt i en frygtelig gammel bil og havde ikke for meget at rutte med. Han havde en stor passion for biler, men havde ikke råd til at skifte den gamle ud, da alle pengene var bundet op i mursten og skatter. Han kunne godt have brugt de penge,« siger Karin Røssel Hoffmann.
Hun er pikeret over, at staten så ikke sender pengene videre til arvingerne. Hvis den afdøde havde skyldt staten penge, ville skattevæsenet have taget pengene i boet.
»Jeg synes, at det er uretfærdigt. Vi bliver flået nok i skat i forvejen, og så kan det simpelt hen ikke være rigtigt, at staten bare inddrager pengene.«
Dansk Folkeparti og Venstre var blandt de partier, der i 2016 besluttede, at arvinger i afsluttede dødsboer ikke skal have tilbagebetalt den ejendomsskat, som deres afdøde har betalt for meget.
Begge partier er i dag kommet på andre tanker og har under B.T.s afdækning af sagen opfordret skatteminister Morten Bødskov til at samle forligspartierne for at finde en løsning.
Morten Bødskov er ikke afvisende.
»Der er ikke nogen lette løsninger på det, men jeg vil gerne sammen med forligskredsen se på, om det er muligt at finde en løsning på problemet,« udtalte han tirsdag i denne uge til B.T.
Karin Røssel Hoffmann er ikke ene om at mene, at pengene skal tilbage til arvingerne.
B.T. har spurgt læserne. Her svarede 42.148 ud de 45.347 læsere, der sent lørdag aften havde givet deres mening til kende i en afstemning på bt.dk, at arvingerne skal have pengene tilbagebetalt. Det svarer til 93 procent af læserne.
