Lyt til artiklen

En 1.200 kilo tung kirkeklokke var en centimeter fra at falde ned.

Det skriver TV 2 Fyn.

Odense Domkirkes største klokke, der er placeret i et 30 meter højt tårn. Men heldigvis kunne Odense Domkirkes ledende kirketjener, Poul Jørgensen, høre, at noget var helt galt.

Klokken kan høres klokken 9, halv 10 og lidt i 10 om søndagen, inden gudstjenesten starter. Det er faktisk også den klokke, som kirkens organist spiller efter.

Men en søndag formiddag kunne Poul Jørgensen høre, at noget var helt galt.

»Jeg kunne høre, at der var uregelmæssigheder i måden, klokken slog på, og jeg kunne ikke finde en forklaring på det,« fortæller han til TV 2 Fyn.

Firmaet Balka, der har serviceret klokken, kunne konstatere, at den massive egetræsbjælke, der holder den 1.200 kilo tunge klokke, var begyndt at revne, så beslagene sad skævt og var begyndt at rykke sig mod kanten.

Selvom Poul Jørgensen synes, at det er ærgerligt, at kirkeklokken ikke kan ringe ind til gudstjenesterne i den kommende julemåned, så er han glad for at få kirkeklokken at se. For sidst, den var til beskuelse, var for 85 år siden.

Det forventes, at kirkeklokken kommer op igen i midten af januar, når der er lavet et nyt beslag og en ny knebel.