En brand i Genner i Aabenraa fik konsekvenser for en person, som forsøgte af hjælpe med slukningen. 

Det skriver TV Syd. 

Hvad der i første omgang var en forventning om brand i en villa, viste sig at være en noget andet situation for både politiet og brandvæsenet i Aabenraa. 

I stedet var det et stakit og nogle affaldscontainere som stod i flammer, efter en ukrudtsbrænder var brugt kort forinden. 

Branden kom efter brandvæsnets ankomst hurtigt under kontrol. 

Der var dog en forbipasserende, som forsøgte at slukke ilden, der havde fået skader for at have været i karambolage med ilden, fortæller politikommissær hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Chris Thorning Vesterdal til mediet. 

»Vedkommende, der anmelder det, er en tilfældig forbipasserende, som forsøger at få slukket den her brand og i den anledning pådrager sig nogle mindre skader, som gør, at vedkommende bliver tilset af en ambulance,« siger han og uddyber, at den forbipasserende blev lettere kvæstet.

Politikommissæren oplyser, at det er ejeren af villaen, der har brugt ukrudtsbrænderen, men han kan ikke oplyse, om der er rejst en sigtelse af manden.