Det, der tiltrækker os i begyndelsen, kan også være det, der skaber problemer senere.

Forskning peger på, hvilke personlighedstræk der har størst betydning for, om et forhold holder i længden:

Det er søndag aften. Børnene skal i seng, madpakkerne skal smøres, og kalenderen for den kommende uge skal gå op.

LÆS OGSÅ: Hvis du konstant synes, at der er noget, der er forkert ved din partner, skal du stille dig selv disse hårde spørgsmål

Du vil gerne have styr på det hele, men din partner tager det mere afslappet og vil gerne se den nyeste Netflix-serie. "Det finder vi ud af i morgen," siger han.

LÆS OGSÅ: Lina var sin mand utro, men fortryder ikke: "Det var mit livs eventyr"

For ti år siden var det måske netop hans afslappede tilgang til livet, du faldt for. I dag kan den samme egenskab være årsag til irritation.

Ifølge en psykolog er det ikke tilfældigt. De personlighedstræk, der tiltrækker os i begyndelsen af et forhold, kan nemlig være de samme, som udfordrer os senere.

For selvom forskelle kan være tiltrækkende i starten af et forhold, kan de blive en udfordring, når hverdagen melder sig.

»Grunden til, at man ofte forelsker sig, er, at den anden person har noget, man selv mangler eller fascineres af,« forklarer lektor i psykologi Petri Kajonius.

»Forhold drives ofte af spænding i begyndelsen, og spænding opstår i mange tilfælde på baggrund af forskelle.«

De vigtigste ligheder i kærligheden
I sin forskning tager Petri Kajonius udgangspunkt i femfaktormodellen – den mest videnskabeligt anerkendte teori om personlighed.

Modellen bygger på fem centrale træk: at være ekstrovert, have neuroser, venlighed, åbenhed og samvittighed.

Ifølge teorien besidder vi alle disse træk i forskellig grad.

Ifølge Petri Kajonius er det især vigtigt, at man minder om hinanden, når det gælder åbenhed, venlighed og graden af neuroticisme – og det er i omtalte rækkefølge, de har størst betydning!

Hvorfor er det godt at være omtrent lige neurotiske?

»Hvis begge har en vis tendens til bekymring eller ængstelse, undgår man en ubalance, hvor den ene konstant skal berolige eller overbevise den anden om, at alt er okay,« forklarer han.

»I stedet kan det være bedre, at begge synes, at noget er lidt farligt, eller at man i det mindste forstår den indstilling hos sin partner, og så beroliger man hinanden.«

»Men forskning viser, at det mest tungtvejende personlighedstræk ift. konflikter er det neurotiske.«

Petri Kajonius understreger dog, at intelligens og modenhed er ligeså vigtige mekanismer.

Vigtige egenskaber i forhold
Kærlighedens kemi er kompleks, og noget, der på papiret virker som et dårligt match, kan i praksis fungere overraskende godt.

»Derfor er det også så svært at lave videnskab om kærlighed. Hvert parforhold er unikt. Ændrer man på én faktor, påvirker det de andre, og så opstår der nye dynamikker,« forklarer Petri Kajonius.

Men hvis vi alligevel skal generalisere lidt: Hvilken kombination af personlighedstræk giver de bedste forudsætninger for et godt forhold?

»Hvis man er meget venlig og samtidig har et lavt niveau af neuroticisme, har man ofte et stærkt fundament for et velfungerende forhold. Man kan næsten ikke være for venlig i et parforhold,« siger Petri Kajonius.

Venlighed hænger tæt sammen med evnen til at forstå og møde sin partner med empati. 

Omvendt vil personer med lavere grad af venlighed typisk være mere tilbøjelige til at dømme deres partner hårdt.

Hvis det samtidig kombineres med høj grad af neuroticisme, kan konflikterne hurtigt tage overhånd.

Ifølge Petri Kajonius risikerer forholdet at blive skævt, hvis en meget venlig person danner par med en partner, der både scorer lavt på venlighed og højt på neuroticisme. 

I sådanne relationer kan den venlige part ende med at blive for føjelig, hvilket kan skabe en usund dynamik.

Her er skilsmisserisikoen størst
Alle personlighedstræk kan blive svære at håndtere, hvis de kommer til udtryk i meget høj grad. Det gælder også åbenhed.

»Det er dejligt med åbenhed i et forhold, men det er mindre charmerende, hvis ens partner pludselig går i seng med naboen, fordi vedkommende er så åben,« siger Petri Kajonius.

Ifølge ham er store forskelle i åbenhed et af de personlighedstræk, der tydeligst forbindes med øget risiko for skilsmisse.

»Men åbenhed er samtidig et af de træk, der lettest kan håndteres uden at ændre personligheden. Modenhed kan som regel holde overdreven nysgerrighed i skak,« forklarer han.

Det samme gælder ekstroversion.
»Selvom den ekstroverte bidrager med glæde og energi i forholdet, er der også en bagside: den ekstroverte tester grænser og konkurrerer – denne person vil gerne have det SJOVERE end sin nabo, og det medfører risici for forholdet.«

Hænger også sammen med ideologien, du er tiltrukket af
Men er det ikke vigtigere, at man har lignende værdier, end at ens personligheder matcher? Jo, mener Petri Kajonius.

Ifølge ham hænger vores værdier, holdninger og verdenssyn tæt sammen med vores personlighed.

»Personligheden hænger sammen med, hvilke ideologier man tiltrækkes af, hvordan man ser på andre mennesker, og hvilke politiske holdninger man har,« forklarer han.

Når vi oplever, at vi deler samme verdensbillede, er det i virkeligheden vores medfødte personlighedstræk, der har ført os i samme retning, mener han.

Det er et meget biologisk synspunkt. Kan personligheden ikke også formes af andre erfaringer?

»Jo, men den er betydeligt mere medfødt, end folk tror. Man kan sige, at cirka 50 procent af forskellene mellem mennesker skyldes deres genetik. Det er meget svært at finde livsbegivenheder, der former mennesker på samme måde som vores medfødte personlighed.«

Hvor meget personligheden formes af arv versus miljø er et evigt og omdiskuteret spørgsmål, og inden for personlighedsforskningen anses genetiske faktorer for at spille en stor rolle.

Når forskelle kan være gode
Det er paradoksalt, at det, vi forelsker os i, senere kan være det, der udfordrer forholdet.

I begyndelsen omfavner vi forskellene. Men jo længere vi er sammen, desto vigtigere bliver det ofte, at vi deler syn på hverdagen og de store beslutninger i livet.

»Når man har et barn eller to, der skal afleveres i institution, og bilen ikke vil starte, bliver det vigtigt, at man grundlæggende ser nogenlunde ens på tingene. Ellers opstår der let konflikter i hverdagens mange små beslutninger,« siger Petri Kajonius.

Men hvis et forhold overlever de mest krævende år, kan forskellene igen blive en styrke. Præcis som i begyndelsen.

Senere i livet kan de personlighedstræk, der tidligere skabte udfordringer, være med til at holde forholdet levende, mener Petri Kajonius.

Neurotiske træk kan for eksempel – i moderate mængder – bidrage med intensitet og engagement. Og den meget åbne eller ekstroverte partner kan være med til at sikre, at livet ikke kun foregår hjemme på sofaen.

»Man kan næsten sige, at forskelle kan være en fordel både i begyndelsen og i slutningen af et forhold – hvis man kommer igennem årene imellem,« siger Petri Kajonius.

Han understreger dog, at man bør være opmærksom på de klassiske røde flag.

»Tiltrækningen ved det anderledes aftager ofte med tiden. Derfor bliver det endnu vigtigere, at ens partner også har egenskaber, der skaber tryghed og passer til den, man er.« 

»Det vilde eller sære, man måske forelskede sig i, er ikke nødvendigvis det, man ønsker at leve med på lang sigt,« afslutter han.

Dette er en redigeret og oversat version fra det svenske medie Expressen. Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv