Den sociale kontrol viste sig fra sin grimme side, da Kamilla Syberg Nielsen torsdag tog bussen hjem fra skole.
Da den 18-årige blev overmandet af vedvarende hoste, fik hun de øvrige passagerers foragt at føle. Det førte til et angstanfald, som hun ikke har haft siden barndommen, hvor hun gik til psykolog, fortæller hun.
»Jeg følte, at jeg ikke kunne trække vejret. Det var, som om nogen sad på mit bryst, mit hjerte bankede derudad, og jeg havde svedige håndflader,« fortæller hun om efterreaktionen fra busturen.
Kamilla Syberg Nielsen var i sidste uge ramt af en forkølelse. Hun så snuen an i weekenden og ringede mandag til sin læge. Med en henvisning fik hun samme dag foretaget en test for covid-19.
Svaret lå der allerede tirsdag: 'Ikke påvist'. Gymnasieeleven var officielt coronafri. Alligevel blev hun for en sikkerheds skyld hjemme onsdag.
Med god samvittighed tog hun til undervisning på Himmelev Gymnasium i Roskilde torsdag.
»Jeg mener selv, at jeg er blevet hjemme så længe, som jeg burde, og at jeg er kommet i skole igen på rette tidspunkt,« siger hun.
»Jeg er rask, og jeg har ikke andre symptomer end hoste,« siger hun videre.
Men akkurat som frygtet skulle hun desværre hoste, da skoledagen var ovre, og hjemturen var begyndt.
»Jeg sætter mig helt bagerst, fordi jeg ved, jeg hoster lidt, og fordi jeg gerne vil tage hensyn,« beretter hun.
»Jeg begynder så at hoste og prøver at holde det tilbage i respekt for andre. Men jeg kan ikke holde det nede, så jeg får et hosteanfald. Det gør, at nærmest alle vender sig mod mig og sender mig onde blikke. Personen, der sad ved siden af mig, gik ned i den anden ende.«
Kamilla Syberg Nielsen bedyrer, at hun naturligvis bar mundbind og hostede i ærmet, som hun har lært. Hun sprittede endda af med egen håndsprit, fortæller hun.
Er det ikke meget naturligt, at folk kigger, hvis der er en, der hoster meget, og at man måske forsøger at komme væk fra situationen?
»Folk er bange for at blive smittet og tager en masse forbehold, og det er fair nok. Det er også fair nok, at folk kigger på en, der hoster. Men folk blev ved med at stirre ondt på mig, og jeg tror ikke, de ved, hvor stort et indtryk det gør,« siger Kamilla Syberg Nielsen.
»Jeg tænker, at folk ville have, jeg skulle stoppe eller forlade bussen med det samme, men det var ikke muligt for mig,« siger den 18-årige og fortæller, at bussen på dette tidspunkt befandt sig på en strækning med langt mellem stoppene.
Kamilla Syberg Nielsen vil ikke finde sig i at blive nedstirret. Derfor opfordrer hun til, at andre fremover ikke behandler en hostende person i nærheden som en udstødt.
»Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at folks adfærd kan påvirke andre. Folk skal vide, at bare fordi man hoster, er det ikke ensbetydende med, at man har corona. Det er ikke okay, at folk reagerer på den måde,« siger hun.
