Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Åh, jeg kender alt til det!«

Kamilla Kristensen lyder nærmest opgivende, da hun i telefonen bliver bedt om at forholde sig til, at Odense Kommune sidste år blev underkendt i hele 68 procent af de klager, som familier til børn med særlige behov indgav til Ankestyrelsen.

»Det er sørgeligt. Det er, som om det er ligegyldigt for politikerne.«

Kamilla Kristensen er mor til sønnen Marius, som er diagnosticeret med adhd. Marius har som følge af sit handicap brug for massiv støtte.

En støtte, som de seneste mange år har været et konstant stridspunkt mellem familien og Odense Kommune.

»Alt det, der koster penge, er de ikke villige til at bevilge, selvom lovgivningen siger, de skal.«

»I vores kommune er det vigtigste, at vi får fine bygninger og letbane. Nu skal vi så også hen og betale til to nye rådmandsposter.«

Kamilla Kristensen er selv uddannet socialrådgiver.

Forud for kommunalvalget i 2017 forsøgte hun – sammen med en større gruppe af forældre til børn med særlige behov – at råbe politikerne i op.

Men selvom gruppen dengang fik besøg af blandt andet borgmester Peter Rahbæk Juel (S), som lovede bod og bedring, så er der altså stadig store problemer med kvaliteten af kommunens sagsbehandling.

Den såkaldte 'omgørelsesprocent' lå på børnehandicapområdet på 30 procent i 2019, men siden er det gået hastigt den forkerte vej.

Omgørelsesprocenten rundede således sidste år 68 procent, hvilket placerer Odense Kommune solidt på den forkerte side af landsgennemsnittet.

»Det kommer ikke bag på mig,« siger Kamilla Kristensen.

»Uanset om man klager – til rådmanden eller borgmesteren – så bliver det bare kørt rundt i systemet, indtil klagen når tilbage til den forvaltning, som har truffet afgørelsen.«

»Det er et lukket land. Der er ikke et ordentligt menneskesyn,« mener hun.

En kritik, som børn- og ungerådmand Susanne Crawley (R) gerne vil forsøge at komme i møde, men som hun alligevel ikke anerkender.

»Først og fremmest må man jo slet ikke lave afgørelser, der er begrundet i økonomi, så det gør vi selvfølgelig heller ikke. Dog er jeg godt klar over, at vores evne til at kommunikere til forældrene, at de er i gode hænder i Odense Kommune, ikke har været optimal,« siger Susanne Crawley.

Beskæftigelses- og socialudvalget fik på et udvalgsmøde onsdag i denne uge en status på arbejdet med at forbedre sagsbehandlingen i sager som Kamilla Kristensens.

Formålet er at få omgørelsesprocenten ned på et acceptabelt niveau.

»Alle omgørelser bør føre til, at man kigger sig selv i kortene, og det er jeg vidende om, at man gør i forvaltningen,« siger Susanne Crawley.

Hun tilføjer, at stigningen i antallet af sager, hvor kommunen underkendes af Ankestyrelsen, blandt andet skyldes fejl i afgørelser om familiers ret til at få kompensation til indkøb af sukkerfrie produkter til deres barn med diabetes.

Forvaltningen fremhæver i desuden i referatet fra onsdagens udvalgsmøde, at antallet af klager er faldet til 28 sidste år (mod 40 året før).

Men at antallet af klager har været faldende er ikke udtryk for bedring, lyder det fra Kamilla Kristensen.

»Det er der bare én grund til. Det er, fordi det lykkes at køre folk ned med stress.«

»Nu er jeg selv socialrådgiver, men hvis man ikke kender lovgivningen, så kan de køre om hjørner med én, og så er det helt umuligt at gennemskue.«

Andre læser også