Nordic Seafood A/S kalder nu produktet 'COOP Kæmpe Rejer, kogte,' tilbage.

Årsagen er, at virksomhedens egne prøver har vist, at rejerne kan indeholde bakterien vibrio cholera. Hvis man indtager det, kan det føre til opkastning og diarré.

Det oplyses på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Der er tale om produktet 'COOP Kæmpe rejer, kogte' med en vægt på 300 gram.

Produktet er blevet solgt i butikkerne Kvickly, SuperBrugsen, LokalBrugsen og Fakta i hele landet.

Produktet har en pakkedato, der lyder: 18-03-2020, 19-03-2020 eller 20-03-2020.

Den er bedst før:18-03-2022, 19-03-2022 eller 20-03-2022.

Derudover har produktet et 'Lot nummer' på TASE_20/15 og et EAN på 7340011454953.

'Virksomhedens egne analyser har fundet Vibrio cholerae i produktet. Vibrio cholerae er tegn på forurening og kan give opkastning og diarré,' lyder det i tilbagekaldelsen.

Hvis du har købt produktet, råder Fødevarestyrelsen til, at du leverer det tilbage til den butik, hvis du har købt det, eller smider det ud.