Københavnske pendlere må tirsdag morgen væbne sig med ualmindelig god tålmodighed.

DSB bekræfter på sin hjemmeside, at de har store problemer tidligt tirsdag morgen.

Et arbejdskøretøj gik i stå ved Københavns Hovedbanegård, og der var ingen 'kørestrøm'. Derfor holdt togene stille til og fra stationen.

Klokken 6.30 lød det dog, at man var ved at få styr på problemet.

'Køretøjet er fjernet, og vi har fået kørestrøm igen. Derfor kan vi igen køre tog til og fra København H.'

'Der vil være forsinkelser og en del aflysninger, indtil vi får materiel og personale på plads igen,' skriver DSB på Twitter.