Hvis du har en psykisk sygdom, et handicap eller misbrugsproblemer, så er din bopæl afgørende for, hvor meget offentlig støtte du kan få.

Der er nemlig enorm forskel på, hvor meget kommunerne bruger på det specialiserede socialområde.

Alt fra 54.721 og helt ned til 14.472 kroner pr. borger årligt, oplyser FOA i en pressemeddelelse.

Nogen kunne måske fristes til at tro, at økonomisk veldrevne nordsjællandske og københavnske kommuner ville have råd til at sætte større beløb af til de socialt udsatte, men det er ikke tilfældet.

Faktisk befinder både Frederiksberg og Dragør sig i bund-5 over de kommuner, der bruger færrest midler pr. borger. Dragør bruger færrest af alle landets 98 kommuner med de førnævnte 14.472 pr. borger om året, mens Lolland Kommune topper listen.

Uligheden er langtfra tilfredsstillende for sektormanden for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Torben Klitmøller.

»Det er fuldkommen uacceptabelt, at hjælpen til de mest udsatte borgere skal være afhængig af, hvor de er så heldige eller uheldige at bo. Vi har brug for, at kommunerne tager ansvar for det her område og lever op til nogle ordentlige standarder,« siger Torben Klitmøller Hollman.

Udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med 800 millioner kroner på landsplan siden 2018, men det langtfra alle kommunerne, der følger udviklingen, og det giver en skæv fordeling ifølge FOA.

I 39 af kommunerne falder udgifterne pr. borger. Heriblandt Herlev og Rudersdal.

»Vi oplever desværre løbende en stor stigning i borgere, der har brug for hjælp – derfor bliver de ressourcer, der trods alt bliver tilført, smurt tyndere ud på dem, der skal have hjælp.«

»Vi må som minimum kræve, at støtten følger med behovet,« siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA.

Landets kommuner bruger i gennemsnit 24.789 kroner pr. borger på specialiserede socialområder.

Andre læser også