Den blev præsenteret som Socialdemokratiets og Mette Frederiksens helt store slagnummer i valgkampen i 2019.
Ja, den var ifølge mange kommentatorer endda med til at gøre Mette Frederiksen til statsminister:
Den såkaldte Arne-pension.
Nu kan Berlingske dog berette, at danskerne dumper den socialdemokratiske kronjuvel, som pensionsordningen.
Da Arne-pensionen blev vedtaget i 2020, forventede Socialdemokratiet og de øvrige partier bag, at der i 2025 ville være 29.000 danskere, som gjorde brug af den.
Men nu viser nye tal, at færre end 11.000 i skrivende stund er på Arne-pension – og stadig flere fravælger ordningen måned for måned.
Trods disse tal fastholder Socialdemokratiet overfor Berlingske, at pensionen er en succes.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) åbner endda for at hæve ydelsen, som Arne-pensionister modtager.
»Vi kommer til at fremlægge et udspil før folketingsvalget, der bliver vores bud på, hvordan man kan lave pensionssystemet bedre, end det er i dag,« siger Kaare Dybvad til Berlingske.
Arne-pensionen, officielt kaldet tidlig pension, giver alle, der har været en vis mænge år på arbejdsmarkedet, mulighed på at gå på skatteyderbetalt pension før tid. Selv, hvis de i øvrigt er sunde og raske.
Tidligere i år sagde den tidligere bryggeriarbejder Arne Juhl, som pensionsordningen er opkaldt efter, at han overvejede at droppe Socialdemokratiet på grund af utilfredshed med partiets kurs.
Læs mere om det herunder.


