Fredag morgen er der fortsat brand i en 1200 kvadratmeter stor halmlade nordvest for Vidstrup ved Hjørring.

Branden har været i gang siden torsdag. 

Det skriver TV 2 Nord.

»Her til morgen brænder det stadig lystigt,« siger Thomas Boelt, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab til mediet. 

Han uddyber, at slukningen måske kommer til at fortsætte til søndag.

Beredskabet har tidligere afkræftet, at der er fare for giftig røg og affald i forbindelse med branden.