To af de helt store streamingtjenester på det internationale marked bliver nu slået sammen.

HBO Max og Discovery Plus bliver fremover samlet i én tjeneste. Målet er at ramme i alt 130 millioner betalende brugere på globalt plan af den nye streamingtjeneste i 2025.

Det skriver The Washington Post.

HBO Max og Discovery Plus har lige nu tilsammen 92 millioner abonnenter globalt.

Planen er, at en nye streamingtjeneste bliver lanceret til USA i sommeren 2023, mens det forventes at den kommer til Europa i løbet af 2024.

Historien melder endnu ikke noget om, hvad den nye streamingtjeneste kommer til at hedde.

Man ved heller ikke endnu, hvad den kommer til at koste, når den kommer til Danmark.