Jysk-butikker ramt af russiske droneangreb
Butikkerne er nu lukket på ubestemt tid.

Butikkerne er nu lukket på ubestemt tid.

Den danske boligkæde Jysk er igen blevet ramt af russiske droneangreb.
Der er tale om Jysks butikker i shoppingcentrene Amstor i Zaporizjzja og Manufaktura i Sumy.
Ingen af kædens medarbejdere er kommet til skade.
Det oplyser Ievgenii Ivanytsia, landedirektør for Jysk i Ukraine, i et opslag på LinkedIn. Mediet Retail News har også beskrevet angrebene.
Butikkerne har fået omfattende skader, og de er nu lukket på ubestemt tid.
'Det ser ud til, at terrorniveauet er steget til et nyt niveau,' skriver landedirektøren.
Angrebene fandt sted 9., 10. og 11. september.
Sumy-centeret blev først ramt om aftenen 9. september og endnu en gang 10. september
Natten til fredag 11. september blev centeret i Amstor i Zaporizjzja ramt, hvorefter en brand bredte sig over omkring 500 kvadratmeter.
Det er ifølge Retail News anden gang i år, at Jysk-butikken i Amstor-centeret bliver ramt.
Butikken blev alvorligt beskadiget under et russisk droneangreb i januar.
Mediet skriver desuden, at en tredje Jysk-butik i shoppingcenteret Gulliver i Pavlohrad blev ramt torsdag.
Her blev mindst fem mennesker dræbt og 67 såret ifølge ukrainske myndigheder.
Opdateres ...