Miljøstyrelsen har efter alt at dømme handlet uden lovhjemmel ved at afkræve erhvervsfisker Hans Jacob Jensen en sikkerhedsstillelse på 130.000 kroner for at ville nævnsbehandle hans klage.

Det mener i hvert fald juraprofessor Frederik Waage, efter at han har nærlæst en række nye svar fra Miljøstyrelsen.

»Jeg kan ikke se, at der er hjemmel. De kan simpelthen ikke gribe det an på den her måde,« siger Frederik Waage.

Hele sagen drejer sig om, at Hans Jacob Jensen over årene har oplevet, hvordan dumpning af slam har ødelagt naturen under havoverfladen – og dermed også fjernet eksistensgrundlaget for de fisk, som han tidligere levede af at fange.

»Der er efterhånden ikke noget at fiske efter i Bælthavet, man har jo haft nogle store anlægsarbejder i årenes løb, som gør, at havbunden er ødelagt mange steder,« fortæller Hans Jacob Jensen.

Hans Jacob Jensen fisker ofte efter stenbider, når han sejler ud. Foto: Ann-Sophie Gertrud Holm.
Hans Jacob Jensen fisker ofte efter stenbider, når han sejler ud. Foto: Ann-Sophie Gertrud Holm. Foto: Ann-Sophie Holm
Vis mere

Hans Jacob Jensen bad derfor om at få nedsat et nævn, der blandt andet skal vurdere, om såkaldte 'klaptilladelser', der er givet til Odense og Kalundborg havne, og som altså har medført dumpning af slam i Bælthavet, har påvirket hans indtjening som fisker.

Svaret han fik? Han skulle stille 130.000 kroner i sikkerhed samt indvilge i at dække eventuelle meromkostninger.

»Det er helt ude af proportioner. Det er jo et beløb, som de færreste kan eller vil betale for at få afgjort en ganske ordinær klagesag,« siger Hans Jacob Jensen.

B.T. bad allerede 6. april om et interview med Miljøstyrelsen om sagen, men den anmodning har styrelsen afvist.

Til gengæld har Miljøstyrelsen fremsendt en fire sider lang redegørelse, som dog ikke får juraprofessor Frederik Waage til at ændre syn på sagen.

»Jeg mener, det er et stort problem, at styrelsen med et sådant krav reelt afskærer borgeren fra at få efterprøvet afgørelsen, når loven giver mulighed for det.«

»De penge, som han kan få ud af at vinde sagen, er jo yderst begrænsede i forhold til de tunge omkostninger ved processen, som styrelsen lægger op til,« siger Frederik Waage.

Miljøstyrelsen har ikke villet forklare beløbets størrelse, da der ifølge styrelsen er tale om en sag »under behandling«.

De henviser til generelle retningslinjer på området.

»Det følger af fiskeriloven, at Miljøstyrelsen kan kræve, at den part, der anmoder om, at nævnet nedsættes, stiller sikkerhed for sagsomkostningerne. Denne adgang til at kræve sikkerhedsstillelse har styrelsen således anvendt både i den aktuelle og i en tidligere sag,« lyder det.

Men juraprofessor Frederik Waage er ikke overbevist.

»De har et forklaringsproblem, for de kan ikke påvise, hvor deres hjemmel er til at foretage den her opkrævning,« siger han og uddyber:

»Er hjemlen ikke til stede, betyder det, at man ikke kan opkræve så mange penge, som man gør i det her tilfælde.«

Han hæfter sig især ved størrelsen på det afkrævede beløb.

Frederik Waage er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet (Kilde: Syddansk Universitet / Michael Yde Katballe)
Frederik Waage er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet (Kilde: Syddansk Universitet / Michael Yde Katballe)
Vis mere

Miljøstyrelsen har i et efterfølgende svar forklaret, at det nævn, man har planer om at nedsætte, er »voldgiftslignende«, hvilket netop giver mulighed for at kræve så stor sikkerhedsstillelse.

»Det konkret nedsatte nævn bestemmer selv sin procedure, ligesom det er det konkret nedsatte nævn, som bestemmer, hvem der skal bære sagsomkostningerne,« skriver Miljøstyrelsen, som ikke vil oplyse, hvem man vil udpege til at sidde i nævnet samt, hvordan det skal arbejde.

Frederik Waage påpeger, at nedsættelse af nævn netop er til, for at man kan undgå den dyrere retlige udgave i byretten.

»Når der ikke fremgår andet af loven, kan jeg ikke se, hvorfor Miljøstyrelsen vælger en voldgiftsløsning. Miljøstyrelsen har ikke givet noget overbevisende billede af, hvad hjemmelsgrundlaget skulle være.«

»De burde organisere det her som et almindeligt nævn, som træffer afgørelser i sager, der minder meget om denne her. Det bør være et nævn, der selvstændigt undersøger sagen på et selvstændigt og skriftligt grundlag, uden at borgeren skal bruge mange penge på advokat og sagsforberedelse,« mener Frederik Waage og tilføjer:

»Miljøstyrelsens beslutning om at bruge voldgift samt sikkerhedsstillelse forhindrer ham jo formentlig i få prøvet sin ret igennem.«

Hans Jacob Jensen har da heller ingen mulighed for at betale 130.000 kroner i sikkerhedsstillelse, fortæller han, og derfor er der altså ikke udsigt til, at han kan få nævnsbehandlet sin sag.