Lyt til artiklen

Janni Kristensen var forsvarsløs, da hun fredag den 16. november 2018 blev skubbet op ad en bil af tre piger på Amager og derefter fik tildelt slag efter slag og spark efter spark.

Forud for overfaldet havde 24-årige Janni blot sagt til pigerne, at de måske skulle stoppe med at pille ved metrotogets kontrolsystem.

Forsvarsløs var også forfatter Julie Hastrups søn, da han en onsdag aften i 2016 mødte en drengegruppe på Nørreport Station.

Pludselig stod en af drengene med en hammer i hånden, og kort tid efter blev den brugt til to gange at slå Julie Hastrups søn.

De to situationer ligner hinanden på to punkter:

1. Janni Kristensen og Julie Hastrups søn slap begge relativt let fysisk, men psykisk har overfaldene sat dybe spor.

2. Politiet fangede aldrig gerningsmændene, og i begge tilfælde var ét argument altoverskyggende: Der var ingen overvågning.

»HVIS der havde været overvågning, da min søn blev overfaldet, havde man haft en chance for at finde de to idioter og give dem en straf,« fortæller Julie Hastrup til B.T.

Og heldigvis har politikerne – en del af dem i hvert fald – hørt Julies bøn.

Torsdag fremlagde regeringen en ny sikkerhedspakke, der blandt andet består i, at der skal være meget mere overvågning på de danske gader og stræder.

Men overvågning er et betændt emne. Diverse eksperter og forskere har allerede i flere medier sat spørgsmålstegn ved effekten af overvågning, og på de sociale medier er der også flere, der deler holdningen om, at mere overvågning er en krænkelse af den personlige frihed.

For Julie Hastrup og Janni Kristensen forbindes overvågning dog med en helt anden ting: retfærdighed.

»De må filme alt, hvad de vil, for jeg har intet at skjule. Det handler om en helt generel retfærdighedsfølelse. Det er kun mig, der har fået nogle konsekvenser. Pigerne løber jo rundt frie nu,« siger Janni Kristensen til B.T.

Overfaldet betød, at Jannis kæbe blev slået en smule skæv, der kom et brud i hendes knæ, og så fik hun en masse knubs og mærker rundtomkring på kroppen.

Men det er ikke det værste.

»Det er blevet bedre siden overfaldet, men jeg er stadig påvirket af det. Hvis jeg går alene hjem om aftenen, så ringer jeg til en eksempelvis,« fortæller Janni.

Janni nåede at tage et billede af den mest voldsomme overfaldspige i metroen, ligesom der også er overvågningskameraer i selve toget.

Problemet er dog, at selve overfaldet fandt sted nogle 100 meter fra Amager Strand Station, hvor der lige præcis ikke var nogen overvågning, og det blev så politiets undskyldning for at droppe sagen.

I Julie Hastrups tilfælde slap sønnen også uden de store fysiske skader, men psykisk har overfaldet sat sig både hos mor og søn.

I begyndelsen turde sønnen end ikke at gå over i kiosken på den anden side af vejen, og i lang tid døjede Julie Hastrup også med at være enormt bange, når hendes søn var ude.

»Jeg er tilhænger af mere overvågning helt generelt, men det at min stille og rolige 14-årige søn helt umotiveret blev overfaldet på Nørreport Station bagfra, af to bandefyre med en hammer, har da helt klart gjort mig ekstra opmærksom på, hvor udsatte man altså kan være som helt almindelig borger. Desværre,« siger hun til B.T.