Jul med Lars Jeppesen: 'Det værste julemad er flæskesteg, der er stegt tør som sand i Sahara'


Har du slået vejen forbi Aalborg Zoo, har du næsten skulle gøre dig umage for ikke at se et af Lars Jeppesens værker.
Han står blandt andet for dyremekkaets årlige juleudstilling og har tilmed dekoreret stedets café.
Designerens varmeste juleminder er fra barndommen.
Og så har han den last, at han snyder, når mandlen skal findes i risalamanden.
Bliv klogere på manden her:
»Det er nok det jeg har fået, når jeg har holdt jul i udlandet.«
»Så har jeg været fri for madtraditionerne og 'det her er man da nødt til at spise juleaften'-kommentarer. Hvem siger, man er nødt til det?«
»Når en eller anden stolt fremviser en flæskesteg med de sprøde svær og kødet, som er stegt tørt som sand i Saharaørkenen.«
»Tro mig, det sker tit.«
»Vi mødes, jeg mindes, vi giver gaver til dem, vi holder af. Og alle de korte dage med julelys i gadebillet.«
»Jeg får ondt i hjertet over de, der sidder alene eller ikke har råd til gaver til deres børn. Det gør mig meget berørt.«
»Mit yndlingsjuleminde er nok barndoms erindring om kalenderlys, morgenmad, og min mor som står i køkkenet.«
»Og når hun stod og lavede madpakke, før jeg skulle ud i mørket på vej til skole.«
»Jeg har ingen juletraditioner, da jeg aldrig ved, hvad jeg finder på.«
»Dog tager jeg til julegudstjeneste samt besøger mine forældres gravsted.«
»Mine juleplaner er at skabe julemagi omkring mig og få mine kære til at smile. Vi skal nyde julemagien.«
»Den bedste julesang er nok i min verden temaet fra Vinterbyøster.«
»Den bedste julegave har jeg ikke fået endnu, jeg venter stadig på den.«
»De værste julegaver er dem, hvor man har købt noget af pligt og ikke med hjertet.«
»Så drop det hellere helt.«
»Mit juleønske i år er noget til mit nye kontor.«
»Måske et landkort, for jeg elsker at kigge på kort.«
»August og januar er de to bedste tidspunkter på året.«
»Sensommer i Danmark er god, og så kan man tage ud i den store verden i januar. Helst i Cape Town, som er mit kreative sted for nye ideer.«
»Jeg ville faktisk ønske, at vi kunne droppe gaver hvert andet år og dermed gøre noget godt for vores fælles jord.«
»Her kommer en hemmelighed: Jeg har tit fået mandlen under julemiddagen, da jeg selv har en ekstra med.«