En journalist er i Højesteret blevet dømt for at overtræde et navneforbud.

Journalisten blev dømt ud fra oplysninger i blandt andet to artikler, hvor det var muligt at identificere den tiltalte i sagen uden for en helt snæver kreds af personer. 

Det fremgår af dommen på Højesterets hjemmeside.

I to artikler skrev journalisten om den alvorlige sag, hvor en person var tiltalt for at have misbrugt sin stilling i Lolland Kommunes socialforvaltning. 

I artiklerne skrev journalisten den tiltaltes alder og køn, og at han havde været ansat i kommunen i en årrække. 

Landsretten fandt, at det ud fra oplysningerne i artiklerne var muligt uden for en helt snæver kreds af personer at identificere den tiltalte og dømte journalisten en bøde på 10.000 kroner. 

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom. 

Opdateres...