Torsdag 28. juli har vi mennesker opbrugt samtlige af jordens ressourcer for 2022. Resten af året vil vi bruge mere, end planeten kan nå at genskabe.

Det betyder, at vi for eksempel fisker flere fisk og fælder mere skov, end jorden har rådighed til. Skulle jorden kunne følge med vores massive forbrug, skulle der være 1,7 jordkloder tilgængelige.

Hvert år bliver datoen rykket frem, og Danmark ligger ikke i den gode ende af de lande, der presser kloden mest.

»Vi tager mere fra planeten, end den kan genskabe. Vi har 100 kroner på naturens konto, men vi bruger 170 kroner. Og det gør vi år efter år efter år,« siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF, Verdensnaturfonden, i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Fortsætter vi på denne måde, vil det resultere i fødevarekriser, vandmangel og gøre os endnu mere sårbare over for ekstreme vejrfænomener og naturkatastrofer. Derfor er der ingen vej udenom: I de kommende år skal vi give mere tilbage til naturen, end vi tager. Ellers går det galt.«

På engelsk kalder man dagen Earth Overshoot Day, og i 1971 fandt den sted i december, så den opmærksomme læser kan formentlig regne ud, at det går den helt forkerte vej. På 50 år har Earth Overshoot Day rykket sig fem måneder.

Lande som Indonesien og Jamaica har nogle af de laveste klima-fodaftryk i verden, mens Danmark derimod befinder sig i den mest ressourcekrævende del af verdens lande.

Brugte hele verden naturens ressourcer, som vi gør i Danmark, ville Earth Overshoot Day være allerede i marts.

Danmark har dog rykket sig ned ad listen. Fra at være nummer 9 i 2019 til i dag at indtage en 15.-plads. Top-10 over lande med det største fodaftryk ser sådan her ud:

  1. Qatar
  2. Luxembourg
  3. Cook Islands
  4. Bahrain
  5. Canada
  6. De Forenede Arabiske Emirater
  7. USA
  8. Estland
  9. Belize
  10. Kuwait

»Danmark er i en positiv bevægelse, og både regeringen og EU har taget skridt mod en grønnere økonomi og en mere bæredygtig tilgang til samfundet de senere år. Men kigger vi ud over vores egne grænser, går det fortsat den gale vej. Danmark er for eksempel storimportør af soja, som kommer fra områder, hvor der tidligere var regnskov. Vi kan altså ikke bare hvile på laurbærrene. Der er stadig en stor opgave foran os i Danmark om at være ambitiøse både herhjemme og internationalt,« siger Bo Øksnebjerg.

Hvis man vil vende udviklingen, så peger han på, at en af de store politiske opgaver i de kommende år bliver at få sat et bindende mål for, hvor stort et fodaftryk Danmark – og verden – må have på vores planet.

Vi skal halvere vores fodaftryk fra forbrug og produktion i 2030 både i Danmark og globalt, hvis vi skal vende tilbagegangen for klima og natur inden 2030.

WWF Verdensnaturfonden har lavet fem gode råd til, hvordan man som forbruger kan være med til at mindske belastningen på jordens ressourcer:

  1. Køb kun ting, du har brug for – og sørg for at genbruge mest muligt. Køb for eksempel brugt og sælg dine ting eller send dem til genanvendelse, når du ikke kan bruge dem længere. Reparer dine ting i stedet for at købe nyt.
  2. Skær ned på affaldet og plastikforbruget. Danmark har europarekord i produktion af husholdningsaffald pr. indbygger. Undgå derfor varer med unødig indpakning, og sortér eller genanvend dit affald.
  3. Mindsk madspild – og spis flere grøntsager og mindre kød. Vores fødevarer er ansvarlig for næsten 60 procent af det globale tab af biodiversitet. Derfor sparer du på jordens ressourcer ved at tænke over, hvad og hvordan du spiser.
  4. Lev klimabevidst. Danmark har et af de største klimaaftryk i verden. Tænk derfor over, hvordan du spiser, rejser og transporterer dig klimavenligt. Invester i klimavenlige løsninger til for eksempel boligen, og skift til vedvarende energi, hvor det er muligt.
  5. Vælg en grøn pensionsopsparing. Hvis din pensionsopsparing investeres klimaansvarligt, kan det 27-doble den indsats, du allerede gør ved at leve klimaklogt.