Jordemødre advarer: Billeder kan skade fødslen
Vicechefjordemoder peger på, at de mange billeder kan flytte fokus fra jordemødrenes egentlige arbejde.

Vicechefjordemoder peger på, at de mange billeder kan flytte fokus fra jordemødrenes egentlige arbejde.

Mange forældre vil gerne berige øjeblikket, når barnet endelig kommer.
Men de mange billeder, der bliver taget under en fødsel, kan faktisk skabe problemer for jordemødrene på Aarhus Universitetshospital (AUH).
Det fortæller vicechefjordemoder Anne Cathrine Kjeldsen fra fødselsafdelingen til TV 2 Østjylland.
Ifølge vicechefjordemoderen er fotografering både til gene for jordemødrenes arbejde og deres ret til privatliv.
»Man bliver bevidst om et kamera, og vi kan sagtens forestille os en situation, hvor det kan påvirke vores arbejde, fordi fokus flytter sig, siger Anne Cathrine Kjeldsen og uddyber, at der jo unægtelig under en fødsel er tidspunkter, hvor fokus er afgørende.«
Derfor kommer hun med en klar opfordring til forældrene på vegne af jordemødrene:
Spørg først.
Anne Cathrine Kjeldsen understreger, at fotografering under fødsler ikke er noget nyt, men at de sociale medier har ændret måden, billederne bliver brugt på.
Fødeafdelingen på AUH skriver i et opslag på Instagram, at de gerne hjælper med at dokumentere fødslen, hvis omstændighederne tillader det.
Men samtidig understreger afdelingen:
Vi vil gerne vide det, hvis vi indgår på billeder eller videoer.
Vi vil gerne have mulighed for at frabede os at indgå på billeder og videoer.
Vi vil nødigt portrætteres på sociale medier.