Jordemoder om svigt på fødegangene: 'Det minder om en voldtægtskultur'

»Jeg synes, at man kan sammenligne det med en voldtægtskultur,« siger jordemoder og forkvinde for Forældre og Fødsel Birgitte Halkjær Storgaard.

Ordene kommer som reaktion på de vidnesbyrd, adskillige kvinder på det seneste har delt om traumatiske fødselsoplevelser.

Birgitte Halkjær Storgaard arbejder selv som jordemoder i Thisted. Hun mener, at der er tale om overgreb, når kvinder ikke får mulighed for selvbestemmelse under deres fødsler.

»Hvordan kan vi tillade os at have adgang til kvinders kroppe og forvente, at de bare skal give sig hen, uden vi spørger om lov?« siger Birgitte Halkjær Storgaard.

B.T. har tidligere fortalt historien om Josefine og Belinda, der begge har oplevet at blive reduceret til en 'fødemaskine' af jordemødre, der virkede 'røvhamrende ligeglade', når kvinderne forsøgte at få medindflydelse på deres fødsel.

Josefine blev som eksempel vækket om natten og fik taget sit fostervand, uden hun nåede at vide af det. Belinda fik at vide, at det ikke handlede om 'hendes behov', da hun bad om ikke at få taget sin søn med sugekop.

Gry Senderovitz, der også er jordemoder, mener, at der er brug for et opgør med en gammeldags måde at behandle fødende kvinder på.

»Kvinder er ikke bare en krop. Det er et fuldstændig forældet blik på, hvad et menneske er,« siger Gry Senderovitz.

Tirsdag skrev 1.300 jordemødre og studerende under på et åbent brev – et opråb – til regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp (S). I brevet kræver de bedre arbejdsvilkår. For selv om der er cirka 3.000 uddannede jordemødre, ser man en generel flugt fra det offentlige sundhedsvæsen.

Bedre arbejdsvilkår får dog ikke de traumatiserende fødselsoplevelser til at forsvinde, mener hverken Gry Senderovitz eller Birgitte Halkjær Storgaard. Synet på og behandlingen af kvinderne bunder nemlig også i en kultur, der hersker på fødegangene, lyder det.

Ifølge Birgitte Halkjær Storgaard vidner kvindernes udsagn om en ulige magtbalance med dybe rødder i en fortidig opfattelse af kvinder som nyttige containere i den menneskelige reproduktion.

»Der er to ben – det handler om ressourcer, travlhed og en eller anden forråelse. Men der ligger også noget kulturelt i det, hvor de sundhedsprofessionelle kan sige 'du er jo bare gravid, det er ikke en sygdom',« siger jordemoderen og forkvinden for Forældre og Fødsel.

Kan du forstå, hvis der er nogen, der tænker, at de her kvinder er sarte?

»Nej. Kvindernes oplevelser er ukrænkelige. Ingen kan sætte sig i deres sted og tage deres oplevelser fra dem. Hvis man tænker sådan, har man fuldstændig mangel på indsigt i, hvordan systemet fungerer, og hvordan de her svigt påvirker kvinderne så langt ind i livet, at de kan udvikle psykisk sygdom.«

Bør man ikke blot stole på, at sundhedspersonalet er professionelt og gør det bedste for de fødende?

»Jo, og sundhedsprofessionelle er rigtig dygtige. Men der, hvor svigtene opstår, er, når de ikke indhenter samtykke, og der er dårlig kommunikation. Eller når der er så rasende travlt, at de ikke har tid til at udvise empati.«

Kan du forstå, hvis nogen tænker, at det vigtigste er, at man får et sundt og raskt barn – og så må man tilsidesætte sine egne følelser og behov for den stund?

»Det er so last year og so last century. Kvinders selvbestemmelse og sundhed betyder noget – og det behøver ikke betyde, at man ikke også bekymrer sig om sit barn og sit barns velbefindende. Man kan godt begge dele.«

Formand for SF Pia Olsen Dyhr fortæller til B.T., at hendes parti både har indkaldt til samråd og er kommet med et udspil til, hvordan man løfter fødeområdet, som de vil tilføre 100-150 millioner kroner.

Med knap 1.500 uddannede jordemødre i 2016 og 3.000 i dag mangler de jo ikke. Hvad skal pengene så bruges til?

»Der er en ond spiral lige nu – jo mere stress der bliver, jo flere søger væk, og så bliver der mere stress. Hvis vi skal have knækket den, skal vi kaste en ordentlig portion penge ind, så det bliver attraktivt at arbejde i det offentlige igen.«

To jordemødre peger på, at der også er tale om en kultur på fødegangene. I vil bevilge mange millioner – men de kan vel ikke hjælpe med at gøre op med en kultur?

»Nej. Den kultur skal synliggøres og diskuteres. Og ved at samle deres vidnesbyrd kan man sige, at der her er et problem, vi er nødt til at gøre op med. Det er lidt det samme, der er sket med MeToo – der har det været vidnesbyrd, der har givet anledning til en systematisk gennemgang, og jeg synes, det giver mening at gøre det samme på fødeområdet.«