Solen skinner, gæsterne er glade, og der er gang i bestillingerne på det fashionable Ruths Hotel i Gammel Skagen.
Og ved et helt særligt bord, lige ved siden af dj-pulten, sidder Jørgen Belis sammen med sit faste hold. Lige præcis der har han siddet i uge 29 de sidste ti år og skålet i rosé.
»Jeg har også booket bordet de næste ti år, tror jeg. Hvis man først har fået et bord, tænker jeg, der skal meget til, for at man ikke får det året efter,« siger han.
Jørgen Belis fra Sæby glæder sig hele året til netop denne uge, som står på ferie i Skagen – »Danmarks svar på Saint Tropez«, som han siger – hvor der ikke bliver sparet på pengene.
»Skagen er en lille provinsby, men har så meget kvalitet, fordi der bliver lagt så mange penge heroppe. Og de forskellige restauranter kan jo kun få lov til at køre rundt, fordi de tjener så mange penge om sommeren,« siger han.
Derfor mener Jørgen, der selv er selvstændig, at de lokale skal være glade for turisterne.
»Det kan godt være, at der er to-tre sure skagboer, der synes, at musikken er for høj. Men de skal tænke på, hvem der betaler deres pension. Hvor pengene kommer fra,« siger han og fortsætter:
»De falder ikke bare ned fra himlen. De kommer, fordi man må lave kvalitetsunderholdning. Det er jo helt vildt fantastisk, at man i en lille by med 8.000 indbyggere kan høre de bedste bands spille.«
Ved siden af Jørgen Belis sidder kammeraten Bo Geisler. Han bor i Skagen, og det er her, at venskabet mellem de to opstod.
»Man lærer mange at kende heroppe. Vi har fået venskaber fra både Ruths Hotel og fra Skagen. Det er blevet venner, som man kan mødes med hele året,« fortæller Bo.
Og det er et sammenhold, der, ifølge de to kammerater, er helt særligt, og som afliver myten om, at Skagen skulle være en 'Hellerup-uge' for overklassen:
»'Hellerup-ugen' lyder meget negativt. Jeg vil 100 gange hellere være her end i Tisvilde. Dér tror jeg ikke, man snakker med naboen. Det er noget andet her. Der er ikke noget snobberi,« siger Bo, mens han står blandt nogle af Danmarks dyreste biler.
Men kommer I og folk ikke også her for at vise jer?
»Men det er da dejligt, at folk kan stå og se nogle vilde biler. Det er drømme. Det giver drømme. Se alle dem, der står og kigger. De synes jo, det er spændende,« siger Bo, og Jørgen fortsætter:
»Det giver folk drømme og tanken om, at 'jeg vil sgu også gerne have en fed bil'. Det er jo sådan, man kan få skabt nogle virksomheder.«
Der må gerne være fart på. De er de to kammerater helt enige om. For dem, der kører inden for lovens rammer, er ikke dem, der gør den helt store forskel i Danmark.
Det mener Bo Geisler i hvert fald:
»For mange år siden blev jeg stoppet af politiet, fordi jeg kørte lidt for stærkt. Ikke vildt for stærkt, men bare lidt. Betjenten var sur, og så sagde jeg: »ham, der kører nøjagtigt hvad han må, er ikke ham, der flytter Danmark. Det er dem, der er lidt vildskab i og måske kører lidt for stærkt, der gør det,« siger han og erkender, at det selvfølgelig er forkert at køre for stærkt.
Tom Boye, direktør på Ruths Hotel, fortæller, at det er en service og forretningspolitik, at de samme gæster får bordene:
»Og det er ikke for at lukke andre folk ude. Det er simpelthen, fordi folk regner med at få bordet igen. Onsdag havde vi eksempelvis 240 gengangere ud af 250,« fortæller han til B.T.
