Opdatering: Jobnet har fået styr på de tekniske udfordringer, og borgere kan igen tilgå hjemmesiden. Det var en fejl hos Jobnets driftleverandør, der forårsagede fejlen.

Det er i øjeblikket ikke muligt at tilgå Jobnet.dk.

Siden er nemlig nede, og i stedet bliver man mødt med en meddelelse om, at der ikke kan oprettes forbindelse.

B.T. har talt med Jobnet, som bekræfter, at siden er ramt af ustabilitet.

Ifølge Jobnet har der været planlagt en opdatering fra lørdag til søndag, som gjorde, at siden ikke var tilgængelig.

Opdateringen skulle have været ovre søndag morgen klokken 08 – men den er formentlig trukket ud, oplyser Jobnet.

Og det skulle være årsagen til, at siden i øjeblikket ikke er tilgængelig.

Jobnet oplyser, at tidshorisonten er ukendt.

Det understreges dog, at ingen mister sine dagpenge eller lignende.

B.T. følger sagen.