»Den betød rigtig meget for ham. Vi prøvede at finde den, men vi endte med at tage hjem uden. Det var han rigtig ked af.«
Med de ord indleder Joan Andreasen sin historie over for B.T. Hendes hukommelse er rettet mod en ferie i 2005, hvor hun, hendes far og resten af familien var på Kreta.
Desværre vendte familien retur uden en særlig ring med stor affektionsværdi for Joan Andreasens far, Gunnar.
»Mine forældre havde guldbryllup i 2000, og de fik lavet en ny vielsesring for at markere guldbrylluppet. Da min mor så døde i 2004, valgte min far at smelte de to ringe sammen til én ring.«
Gunnar mistede ringen, da han en solrig dag valgte at smutte en tur i havet og springe fra klipper. Men det var først hjemme på værelset, han opdagede det, der ikke måtte ske.
»Da han mistede den, var han så ked af det, at han fik lavet en ny. En magen til.«
Efterfølgende blev sagen egentlig betragtet som lukket for familien. Gunnar fik sin nye ring, som Joan Andreasen har i dag, efter hendes far døde i 2015. Den anden, originale ring, havde hun opgivet håbet om at se igen.
Men torsdag i sidste uge fik Joan Andreasen en uventet sms fra sin søn.
Sønnen forklarede i sms'en, at han var blevet kontaktet af den lokale præst i Vadum, hvor Joan Andreasen er fra. Præsten var nemlig blevet kontaktet af en anden borger, som havde set en Facebook-efterlysning.
Det viste sig, at en nordmand havde fundet ringen og efterlyst dens ejer på Facebook. Og med indgraveringen (Ruth og Gunnar 1950-2000) fandt man frem til præsten i Vadum, Joan Andreasens forældre og dernæst Joan Andreasen.
»Man bliver sådan lidt mærkelig til mode så mange år efter. Så er verden lige pludselig meget lille.«
»Men det betyder rigtig meget. Den ring, jeg har, er jo ikke helt den samme, og både min mor og far har jo ikke gået med den.«
Joan Andreasen har personligt talt med nordmanden, som er bosat i Kristiansand. Det viste sig, at han fandt ringen i august 2005 – altså få måneder efter Joan Andreasen og familiens ophold.
»Og det sjove er, at min fars bror bor i Kristiansand. Så min far har været i Kristiansand flere gange siden 2005. Det er tilfældigheder det hele.«
Joan Andreasen har endnu ikke fået ringen. Det sker først, når coronapandemien tillader det.
»Han vil gerne selv komme og overrække ringen.«
»Det havde også betydet utrolig meget for min far. Jeg er sikker på, han ville have taget den første færge derop for at få ringen igen.«
