»Nej, fandeme nej.«
Jimmy Hansen kunne ikke få sig selv til at se tøvende til, da han i mandags stod og kiggede ud mod vandet på Udbyhøj Lystbådehavn ved den østjyske kyst.
Derude udspillede der sig nemlig det, han bedst vil betegne som et decideret drabsforsøg.
»Der var ingen tvivl om, at de ville dræbe den. Den skulle dø. Det er der ingen diskussion om,« fortæller Jimmy Hansen.
Når han siger »den«, hentyder han til den fugl, han mandag ved lystbådehavnen først så komme flyvende, hvorefter den pludselig blev ramt og styrtdykkede mod vandet.
»De« hentyder til den dræberpatrulje bestående af 15 til 20 måger, der som en række jetjagere gang på gang dykkede ned efter det sagesløse dyr.
Episoden fandt sted mandag, da Jimmy efter 14 dage til søs stod og talte med familie og venner på havnen.
Ud af øjenkrogen så han først, hvordan en fugl styrtede ned i vandet efter at være blevet angrebet af en måge, og da den fortsatte med at blive angrebet 15 til 20 meter fra land, traf han hurtigt en beslutning.
»Jeg har sådan et gen med altid at hjælpe de svageste, så jeg tænkte: 'Den skal jeg fandeme redde'. Så jeg smed tøjet, indtil jeg stod i badebukser,« fortæller Jimmy Hansen.
Som en dansk version af 'Befri Willy' bevægede Jimmy i vandet sig ud mod fuglen, han vurderede til at være en musvåge, men da han var nogle meter fra dyret, begyndte han at synke så meget ned i mudderet, at han måtte retur til land.
Derinde fra kunne han igen se, hvordan mågerne på skift dykkede mod fuglen, der lå i vandets overflade, men på et tidspunkt begyndte den så med livet på spil at bruge sine vinger til at padle mod land.
Fuglen nærmede sig nogle sten, og derfra kunne Jimmy så kaste sin T-shirt ud og få hevet den i land.
Først her gik det dog op for ham, at det var en ugle, han havde fået fat i.
»Jeg var pissebange, for de har helvedes lange kløer, men heldigvis gjorde den slet ikke modstand. Den lå bare stille i mine arme,« fortæller han.
Den skræmte ugle tiltrak hurtigt opmærksomhed fra andre gæster på lystbådehavnen, men Jimmy var mest af alt fokuseret på at få den beroliget og varmet op.
Derfor tog han den med ind i sin bil.
Som var det en lille nyfødt baby, sad Jimmy med uglen i skødet og nussede den, mens chokket lagde sig.
Herefter satte han kursen mod sit hjem i Råby ved Randers, hvor den stadig rolige ugle blev tjekket for eventuelle brækkede lemmer.
Mågetorturen havde heldigvis ikke resulteret i alvorlige skader, så Jimmy kunne trygt sætte den op på en stabel af fælge, han havde stående ved sit hjem, og så kunne uglen igen nyde friheden.
Men den var ikke færdig med at skabe besvær for ham.
Jimmy havde nemlig dårligt sat uglen på de mange fælge, før den spredte sine vinger og fløj afsted.
Den var dog tydeligvis stadig påvirket af mødet med luftens rockere, for efter få meter landede den ude på vejen og blev siddende.
Igen måtte Jimmy agere redningsmand.
»Den var ved at blive kørt ned, så jeg hentede den og skældte den ud. Jeg sagde: 'Nu bliver du siddende, indtil du kan flyve, for jeg gider ikke redde dig igen',« fortæller han.
Og noget tyder på, at ordene gjorde indtryk.
Tilbage på fælge-bunken blev uglen nu siddende og samlede sine fuglekræfter, indtil den efter halvanden time med succes lettede og nød livet som en fri flyver igen.
Siden har Jimmy ikke set uglen, som han har navngivet Lucky, men redningsaktionen og mødet med det skræmte dyr har gjort et stort indtryk.
»Det var dælme en blæret oplevelse. Jeg har reddet mange dyr gennem tiden, men jeg har ondelyneme aldrig været så tæt på. Det var fantastisk,« siger helten afsluttende.
