Jimmi jages af måger: 'De fløj ned mod mig som jagerfly'

De hvide fugle kredsede en stund over Jimmi Kronholm, inden det gik løs.

»Der var nok 30 af dem over mig, og de fløj ned mod mig som jagerfly. Og da de var en halv meter fra mig, så skreg de. Det er jo nærmest rockermetoder, de kører med,« siger han.

Massøren er en af mange danskere, der oplever at blive plaget massivt af én særlig fugl: mågen. Og af mange af dem. Dagligt.

Efter at B.T. i de seneste dage har beskrevet problemet, er det væltet ind med beretninger fra læsere. Om skrigende måger, skidende måger, angribende måger. Blandt andet. Henvendelserne er kommet fra hele landet og fra både store og små byer.

Og altså fra Odense, hvor 'møgfuglene' har bygget rede på toppen af den bygning, hvor Jimmi Kronholm har sin klinik. Her bliver han konfronteret med dem dagligt, og odenseaneren har i perioder oplevet, at de angriber ham på gaden.

»Det er, som om de kan genkende mig, og så er de fløjet efter mig, når jeg er dukket op. Det kan godt være lidt skræmmende,« siger han. Se videoen øverst i artiklen, hvor mågerne kredser over Jimmi Kronholm, når han bevæger sin uden for massageklinikken. Husk lyd!

Desuden er der hver morgen de tre overskidte trin, der kræver en daglig omgang trappevask af hensyn til kunderne.

»Det er det mest frustrerende. Og at det sker hver eneste dag. For dagen efter ligner det bare noget, der er løgn, igen. Det er hærværk, vil jeg mene,« siger Jimmi Kronholm.

For Jette Trolle i Roskilde er det mest skrigene, der fylder. Hun bor i en andelsforening, hvor mågerne har bygget reder ved den tilhørende legeplads – lige uden for lejlighedens vinduer.

Hun fortæller, at hun hver eneste nat vågner ved mågernes skrig.

»Det har aldrig været værre end i år, og det er dybt generende, for man er aldrig helt udhvilet. Vi har skrigeri hele døgnet. Det er klokken 3 om natten, det er klokken 7 om morgenen, og lige i øjeblikket er det helt skørt med voldsomme, øredøvende skrig. Det er simpelthen det værste,« siger hun:

»I forgårs var det så voldsomt, at jeg var ved at blive skør. Det går virkelig i hovedet på én, at der ikke er et roligt øjeblik, når man bare vil have noget ro og lægge sig til at sove. Vi bor endda også ud til en stor vej, men trafikken kan jeg godt abstrahere fra. Skrigene går til gengæld gennem marv og ben.«

I Sønderborg bor Anton Marius Johannsen 'to stenkast fra vandet', og hans daglige møder med mågerne er forbundet med en kontinuerlig, økonomisk udgift. For fuglene mæsker sig gerne i blåmuslinger fra Als Sund. Når de altså først er blevet knust.

Og det sker ved, mågerne flyver højt op i luften og lader dem dumpe ned på asfalten.

»Men nogle gange hænger der en større sten ved, og så giver det buler, når de i stedet rammer bilerne. Det har jeg prøvet to gange, og min nabo har prøvet det en enkelt gang. Jeg er sgu ved at være godt træt af det,« siger Anton Marius Johannsen, der foruden mekanikerregningeer samtidig har andre problemer:

»De overskider bilen, og den er altså storslem. Det er tværs hen over køler, tag og vinduer. Alt. Jeg vasker den en gang om ugen, for det er jeg nødt til, ellers ætser det sig ind i lakken.«.

Han giver udtryk for, at han godt kunne tænke sig at 'plaffe' mågerne ned. Jimmi Kronholm har forgæves forsøgt at skræmme de flyvende plageånder væk, mens Jette Trolle har været i dialog med sin andelsforening.

Fælles for dem alle er dog, at de føler sig magtesløse i forhold til at slippe af med de flyvende plageånd, fordi det er en fredet fugl.

Men ifølge Niels Worm, der er vildtkonsulent i Naturstyrelsen, er der »udstrakte muligheder for at regulere« på de såkaldte 'skadevoldende vildt'.

Først dog lige et ord om, hvorfor indbyggere i større og mindre danske byer oplever mængden af måger som stigende og anmasende.

»Det hele kan samles i et ord: mad. Det omfatter det hele. Steder med fiskeri, lossepladser og minkfarme har rummet måger i store tal, men de har i de senere år ændret struktur eller er forsvundet helt, og derfor leder måger efter andre områder at tage i besiddelse, hvor de kan finde føde,« siger Niels Worm.

Her kan især fladtagede bebyggelser med lidt vandpytter minde tillokkkende om strandbredder, mens skraldespande, fortove og spisesteder i byer kan udgøre et velforsynet foderbræt.

Der findes dog en løsning.

»Den mest etiske korrekte måde er at finde reden og pensle æggene med en tyk olie som paraffinolie. Det vil lukke porerne i ægget, så fostret aldrig vil udvikle sig. Derved vil mågerne bare ligge på de døde æg, indtil de på et tidspunkt opdager, at det er formålsløst,« siger Niels Worm om metoden, der skal gentages hver 14. dag.

Den metode har en dobbelteffekt:

• Mågerne er relativt stille, mens de ruger – og den periode forlænges markant med olieringen, fordi der går lang tid, inden mågerne opdager, at noget er galt.

• Samtidig vil den meget aggressive periode, hvor mågerne for enhver pris vil beskytte ungerne efter at have smidt dem ud af reden, når de skal lære at flyve, blive helt elimineret.

Det er dog vigtigt at påpege, at der forinden skal søges om tilladelse af Naturstyrelsen, hvis man vil forsøge sig med indgrebet.

Og så advarer Niels Worm fra Naturstyrelsen om at gribe til selvtægt og skyde mågerne ned. Ikke mindst fordi det ulovligt.

»Måske hjælper det på ens egen psykiske tilstand, men det hjælper ingenting i forhold til at få mågerne væk.«