Hvis du har en gammel firhjulstrækker eller kassevogn i garagen, er din første tanke muligvis at skrotte den.
Men inden du indløser skrotpræmien, bør du i stedet overveje, om ikke den kan gøre gavn i Ukraines kamp mod Rusland.
I hvert fald, hvis det står til Jesper Lindholt.
Han bor og driver forretning i Ukraine – og så står han bag initiativet »Biler til Ukraine«, som har kørt 800 biler og øvrigt grej til Ukraine.
Jesper Lindholt fortæller, at selv udtjente biler gør gavn på slagmarken.
»Det gør virkelig en forskel, når vi kommer med de her firhjulstrækkere, busser eller andet. De bliver brugt i kamphandlinger og også af blandt andet dronepiloter,« siger han og tilføjer:
»Krigen er anderledes på grund af dronerne, så de her mindre køretøjer er gode i den slags krig frem for tungere tanks og lignende.«
Jesper Lindholt har boet i Ukraine i 20 år og begyndte at køre biler og øvrigt grej som generatorer og mørkt vintertøj til det ukrainske militær allerede i 2014, da Rusland annekterede halvøen Krim.
»Vi har kørt med biler siden 2014. Den første bil var en, jeg købte til en ukrainsk kammerat, som var taget til fronten. Det endte med, at vi kørte cirka 50 biler til fronten frem mod 2019,« siger han og fortsætter:
»Dengang var det udelukkende for penge doneret af ukrainere, for Europa som sådan opfattede ikke det, der foregik, som en krig. Ukraine var meget alene i de år.«
Ifølge Jesper Lindholt ændrede alt sig dog, da Rusland for fire år siden indledte en fuldtonet invasion af Ukraine.
»Da krigen så for alvor bryder ud for fire år siden, bliver jeg ringet op af en ven, der spørger, om jeg kan hjælpe med at samle penge ind til en lille selvforsvarsgruppe, han har lavet,« siger han og fortsætter:
»Det lavede jeg så et opslag om, og på blot en aften havde vi indsamlet 100.000 kroner. Det var et vink med en vognstang om, at vi skulle til at indsamle penge og køre med biler igen.«
Siden har Jesper Lindholt fået hjælp af en stor gruppe frivillige. Mere end 700 er med i »Biler til Ukraines« gruppe på Facebook, hvor de koordinerer arbejdet.
»Danskerne er imponerende,« siger han og fortsætter:
»Vi har en fast strøm af frivillige chauffører, og nogle har endda taget over 20 ture. Vi kan blive ved med at samle penge ind.«
Jesper Lindholt og de øvrige chauffører oplever tydeligt, hvordan den store danske støtte bliver værdsat af ukrainerne.
»Danmark har en høj stjerne hos ukrainerne. De ved godt, at vi giver meget, og at vi har givet meget konsekvent og meget længe. Det mærker jeg. Det mærker vores chauffører også, når de falder i snak med nogen på for eksempel en tankstation,« siger han og afrunder:
»Jeg hører en gang imellem, at støtten til Ukraine skulle være dalende i Danmark. Det gælder ikke for os, snarere tværtimod. Det tror jeg hænger sammen med, at vi giver mulighed for at gøre noget konkret, og at vi gør krigen vedkommende for folk.«