Jens Thaysen går i disse dage og kigger spændt efter en besked i sin e-Boks.
Ligesom 25.000 andre danskere venter han på at finde ud af, om han skal til at betale langt højere skat for sin bolig.
Ifølge Jens Thaysens egne beregninger kan hans ejendomsskat risikere at stige fra cirka 3.000 kroner om året til omkring 25.000 kroner.
Altså en sats, der er mere end otte gange så høj som den, han betaler nu.
»Hvis staten gerne vil skabe et mere dødt Udkantsdanmark, kan de købe gården og lukke den. Det er ikke fair at presse os på den her måde,« siger han.
Stigningen sker, fordi staten fremover vil beskatte en række landejendomme som beboelse i stedet for som landbrug.
Selvom mange af boligerne ikke drives som traditionelle landbrug, mener Jens Thaysen ikke, at det er rimeligt, at de skal betale så meget mere i skat. Han siger, at man bør tage højde for, at de generelt har højere udgifter end folk i byerne.
»Der er ikke nogen, der kommer og rydder min vej, når det sner. Jeg kan ikke komme på det offentlige kloaknet, så det har jeg betalt 50.000 for at komme på,« siger han.
Jens Thaysen tror, at han kan overbevise styrelsen om, at han har et landbrug, da han har 20 køer på gården. Men han understreger, at han nok skal klare sig. Selv hvis hans skat stiger med mere end 20.000 kroner om året.
Han fortæller, at han først og fremmest taler imod den nye beskatning, fordi den vil ramme folk med naturrige grunde hårdest.
Han påpeger, at der specielt på de små landbrugsgrunde er mange, der laver naturskove, graver søer og lader marker gro for insekternes skyld.
»Staten snakker hele tiden om at lave naturskov og nationalparker. Men når private laver dem, bliver deres skatter sat op,« siger han.
Jens Thaysen mener heller ikke, at den øgede beskatning hænger sammen med, at regeringen i disse år arbejder for at få mere gang i landdistrikterne.
»Politikerne vil gerne flytte arbejdspladser ud af byerne. Samtidig laver man vilkår på landet, man ikke kan leve under. Så hænger verden ikke sammen,« fortæller han.
Jens Thaysen mener, at regeringen sådan set må gøre, hvad de vil. Han fortæller, at han først og fremmest ønsker noget ærlighed omkring, hvad de laver.
»Det virker som en måde at få sat skub på at skabe døde landdistrikter. Det giver ingen mening,« siger han.
Poul Taankvist, der er direktør i Vurderingsstyrelsen, peger på, at der i første omgang bliver lavet en overgangsordning, så skatten på ejendommene ikke stiger, før de er blevet solgt.
Han fortæller, at de nye regler bare sætter ejendommene i de kategorier, hvor de hører til.
»Det er vigtigt, at ejendomme vurderes og beskattes rigtigt i forhold til, hvad ejendommene faktisk bliver benyttet til. Vi er klar over, at for nogle ejendomsejere kan det få store konsekvenser at få ejendommen placeret i en ny kategori. Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi med en overgangsordning giver disse ejendomsejere mulighed for at beholde deres nuværende kategorisering og beskatning, indtil de sælger ejendommen,« siger han.
Jens Thaysen mener dog, at ordningen er et lille plaster på såret, fordi man ifølge aftalen ikke kan bygge om på sin grund eller tilkøbe eller sælge jordområder, uden at skatten stiger til den nye sats.
»Det betyder, at du er stavnsbundet til ejendommen. Du kan ikke bygge nyt, og den bliver sværere at sælge. Det er ikke en holdbar løsning,« siger han.
Derfor har Jens Thaysen en bøn til politikerne: »Vi kan godt lade boligerne stå og forfalde og flytte ind til byerne. Hvis det ikke er det, vi ønsker, må man lave en anden løsning end den her,« siger han.
Han er bange for, hvad der sker med udviklingen, hvis de nye regler bliver gennemført.
»Vi ender med, at Danmark består af storby, parcelhuskvarter og industrilandbrug. Alt indimellem bliver for dyrt,« siger han.
