Jens Peter Kragh fra Gl. Rye er naturfotograf og har den seneste tid fotograferet en rede med en skovhornugle og dens unge i Kallehave Skoven tæt på sit hjem.

I tirsdags tog han et billede af ungen i sin rede, men dagen efter, da han kom til området, var træerne blev fældet. Og træet og reden, som ugleungen boede i, lå på jorden. Ugleungen var ingen steder at se. Naturstyrelsen står bag fældningen, som er lige oven i fuglenes yngletid.

»De ødelægger så meget ved at fælde i yngletiden,« siger Jens Peter Kragh til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge ham ville ugleungen ikke have været flyvefærdig før 14 dage senere, og naturformidler Jens Thorning Andersen er da heller ikke i tvivl om, at fældninger på denne tid af året betyder færre fugle.

»Der er jo en grund til, at fuglene sidder oppe i træet. Det er både for at få ly og beskyttelse. Og i det sekund, at træet ligger vandret, har fuglene ikke længere et sted, hvor de kan være beskyttede, og det er jo det fugleunger har brug for i yngletiden,« siger Jens Thorning Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Træerne er blevet fældet, da området skal lægges om, så det i sidste ende kan hjælpe levebetingelserne for sommerfugle.

Det bakker naturfolkene op om, men de forstår bare ikke, hvorfor træerne skal fælles i netop den periode, hvor der bor unger i træerne.

»Jeg er helt indforstået med, at der er sjældne sommerfugle, og det skal laves om, men de skal bare ikke gøre det i yngletiden,« siger Jens Peter Kragh.

Hos Naturstyrelsen vidste de ikke, at der var en uglerede i træet. I så fald havde de ikke fældet træet. Men de siger samtidig, at det er svært at undgå fuglenes yngletid, hvis det ikke skal have andre konsekvenser.

»Jeg vil gerne starte med at beklage den fældning, vi har lavet ude ved Kallehave, hvor der er blevet fældet et redetræ. Det, synes vi, er rigtig ærgerligt,« siger skovrider Søren Hald fra Naturstyrelsen til TV2 ØSTJYLLAND og uddyber:

»Vi vidste simpelthen ikke, at der var et ynglende uglepar dernede. Så havde vi ventet med at køre til Kallehave.«

Han forklarer samtidig, at det er svært helt at undgå fuglenes yngletid, da det i så fald vil dreje sig om seks måneder om året, hvor deres maskiner så skal holde stille.

»De skovningsmaskiner, der kører derude, kan ikke andet - de kan ikke slå græs - så det betyder, at de kommer til at holde stille i seks måneder om året,« forklarer Søren Hald.

»Og hele forsyningskæden – dem, der køber det træer, der kommer derude fra - kommer til at mangle det. Der er rigtig mange arbejdspladser på spil i sådan en beslutning.«

Ifølge ham er der også hensynet til andre arter og vejrforhold, der spiller ind.

»Fra august til oktober er kronvildt i brunst, så dem skal vi også tage hensyn til. Og derudover er der spørgsmål om fremkommelighed. Fra september stiger mængden af nedbør, og hvis vi kun skal skove fra september til marts, kommer vi til at sætte kraftige spor i skovbunden. Der er mange hensyn, vi skal tage.«

Han anerkender, at diskussionen er relevant, men at den skal tages på et niveau over hans.

Naturstyrelsen anbefaler dog folk at melde ind, hvis de er bekendt med truede eller sjældne dyr i et område. Det er nemlig et krav, at alle deres folk og entreprenører har et "Pas på kort" i deres maskinrum. Kortet viser, hvilke sjældne eller truede dyr de skal passe på i skoven.