Venskab var længe noget enkelt og selvfølgeligt for Jennie Karlsson på 41. Da hun flyttede til byen i 20'erne, var livet præget af nye mennesker, sene aftener og spontane planer.

Dengang hang hun ud i en stor venindegruppe, som sås ofte, holdt privatfester og rejste sammen. Men med tiden ændrede noget sig.

»Det begyndte at skifte omkring 33, da de første i min omgangskreds fik børn. Så vendte det for alvor ved 35. Efter corona blev vi splittet endnu mere. De seneste år er det bare blevet sværere – vi er blevet vant til at være alene.«

Hun tror, at både sociale medier og nye livsmønstre spiller ind.

»Jeg tror, Instagram har ødelagt meget. Alle sidder der og holder relationen i live ved at kigge på hinanden i stedet for faktisk at ses. Man ved, hvad nogen laver, hvad de spiste til middag, hvordan weekenden så ud, og så føles det, som om man allerede har 'indhentet' det, man gik glip af. Man scroller i stedet for at ses,« siger Jennie.

Samtidig har hendes eget liv taget en anden retning end mange venners.

»Jeg har ingen børn, ingen partner og har arbejdet selvstændigt siden 2023. Før kom alt det sociale gratis, men nu er jeg nødt til aktivt selv at skabe det. Det spontane findes ikke længere på samme måde,« fortæller hun.

En rejse i 2021 blev et vendepunkt i måden, hun opfatter venskab.

»I 2021 var jeg på en rejse til Palma med nogle venner, som slet ikke blev, som jeg havde tænkt. Det fik mig til at overveje, hvad jeg faktisk søger i et venskab. Jeg indså, at jeg ikke længere accepterer små stikpiller eller relationer, hvor selvværdet lider,« fortæller Jennie.

Siden da er flere venskaber løbet ud i sandet.

»Vi er nok vokset fra hinanden. Før havde jeg næsten for mange venner, jeg vidste ikke engang, hvem jeg skulle mødes med. Nu kan det føles tomt nogle gange.«

Det, der fungerer bedst i dag, er, når nogen tager initiativ – det er sjældent nok bare at ville ses. Jennie har prøvet nye veje til venskab, som venskabsappen GoFriendly, meldt sig ind i en longevity-klub og arrangeret events.

»Gruppechats er nøglen. Det er dér, noget faktisk kan begynde at ske, dér, initiativer bliver taget. Men nogle gange skal det nærmest være et 'event', for at man ses – noget med et formål. Som om vi ikke rigtig længere ved, hvordan vi bare skal være sammen,« siger Jennie og tilføjer:

»Det, jeg lægger mærke til, er, at dem, der virkelig gerne vil ses, ofte har brug for at strukturere det. Som en roterende ordning – at man ses hver tredje måned, og så kommer dem, der kan.«

Samtidigt findes der en længsel efter noget enklere.

»Folk inviterer ikke hinanden hjem på samme måde længere. Hvad skete der med filmaftener?"«, spørger hun.

I dag føler hun, at hun står ved et vendepunkt.

»Jeg har gjort det samme i 40 år. Levet på samme måde, været sammen med folk på samme måde. Nu føles det, som om jeg er klar til noget nyt.«

Dette er en redigeret og oversat version fra Amelia skrevet af Lisa Davidsson Weiertz. Artiklen er udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv