'Jeg var bange for at blive udskammet': Jeg gik fra woke til borgerlig
Marie Sinding fra Konservativ Ungdom: »Jeg føler mig overhovedet ikke undertrykt«.

Marie Sinding fra Konservativ Ungdom: »Jeg føler mig overhovedet ikke undertrykt«.

Unge kvinder vender ryggen til blå blok og stemmer rødt som aldrig før.
Men for de kvinder som stemmer blåt, er Dansk Folkeparti det mest populære borgerlige parti.
Det er dog ikke alle unge kvinder, der stemmer på venstrefløjen. Marie Sinding er social- og sundhedsordfører for Konservativ Ungdom.
Mens hun gik i gymnasiet var hun efter eget udsagn 'woke', men i takt med, at hun blev ældre, fandt hun ud af, at det ikke passede med hendes værdier.
»Jeg så mine venner tage i byen og knalde til højre og venstre. Det stemte ikke overens med min opfattelse af rigtigt og forkert.«
Marie Sinding startede i gymnasiet under coronanedlukningen og Black Lives Matter-bevægelsen.
»Det var et meget progressivt miljø, især på sociale medier, med skarp retorik, udskamning af hvide og vestlige grupper og fortællingen om, at kvinder bliver undertrykt af patriarkatet. Jeg var bange for at blive udskammet. Derfor havde jeg de “rigtige” holdninger,« fortæller hun B.T.
I dag læser hun på Copenhagen Business School. Hun oplever, at folk generelt er mere nysgerrige over for hendes holdninger nu.
Blandt andre unge kvinder møder hun ofte en form for bedrevidenhed.
»De mener, at jeg ikke forstår, at jeg er undertrykt af patriarkatet, mens de er i gang med et selvrealiseringsprojekt som frie kvinder, og jeg sidder tilbage og skal undertrykkes af min fremtidige mand. Men jeg føler mig overhovedet ikke undertrykt!«
Når hun ser sine gamle gymnasievenner, oplever hun, at mange ikke selv tager stilling til deres værdier.
»Man bliver manipuleret til at have bestemte holdninger i folkeskolen og af medierne. Man får serveret et meget venstreorienteret narrativ.«
Kønskløften i politik
Filosof og B.T.-debattør Eva Selsing er enig i, at der eksisterer et ensformigt ideologisk miljø, og at det er med til at påvirke unge kvinder.
Ældre kvinder har lettere ved at navigere i det, lyder det.
»Som ung kvinde er man afhængig af at være en del af et fællesskab. Der er omkostninger ved at stå udenfor, mens man som ældre kvinde har mindre at miste ved at sige fra.«
Forholdene for kvinder er meget anderledes i dag end midt i det 20. århundrede, hvor kvinder stemte mere borgerligt. Kvinder er i langt højere grad på arbejdsmarkedet nu. Har det ikke noget med udviklingen at gøre?
»Den enkle forklaring på forskellen er, at kvinder er konformister. Vi støtter status quo. For 70 år siden var tidsånden mere konservativ, derfor var kvinder mere konservative. Nu er tidsånden woke, derfor er kvinder woke,« siger Eva Selsing.
Får du det ikke til at lyde, som om unge kvinder blot er påvirket af gruppetænkning og ikke kan tænke selv? Undervurderer du ikke unge kvinder?
»Nej, det er en afvejning. Den ene ting er, at man kan tænke selv. Den anden er, at der er en social pris ved at stille sig uden for gruppen. Nogle synes ikke, at den pris er værd at betale, for omkostningerne er store. Så man kan ikke klandre de unge kvinder.«
Behov for flere borgerlige kvinder
Marie Sinding håber, at flere kvinder tør stå frem som borgerlige.
»Vi har brug for flere borgerlige kvinder. Venstrefløjen har ikke patent på omsorg og ligestilling,« siger hun.
For hende handler konservatismen om at skabe et anker:
»I vores selvrealiseringsprojekter glemmer vi skønheden, familien og det nære fællesskab. Borgerligheden giver mig rodfæstelse og retning i en tid uden retning.«