Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

De skænderier, der forpester vores parforhold, handler ikke altid om det, vi tror, de handler om. Hanne er kommet i terapi for at få hjælp til de konflikter, hun har med sin mand om deres økonomi. Og terapeut Katrine Axholm får hende til at se, hvor hendes vrede stammer fra.

»Jeg har brug for din hjælp, for min mand og jeg har så mange konflikter om penge, og jeg orker det ikke mere. Vi kan simpelthen ikke blive enige om en strategi eller prioritering af vores penge, og det gør mig så utryg og samtidig vred, at jeg seriøst overvejer at forlade ham på den baggrund.«

»Det er uholdbart, at vi skal skændes om penge så tit. Jeg synes, at jeg har forklaret ham, hvad det handler om for mig, og alligevel bliver han ved med at handle, som han hele tiden har gjort, og jeg forstår det ikke.«

»Det føles, som om han ikke respekterer mig eller vil tage hensyn til mig, men bare gør det, han nu vil. Det er virkelig egoistisk, synes jeg. Men jeg kan jo ikke lave ham om, og han kan ikke lave mig om, så jeg har brug for hjælp til at finde ud af, hvordan vi kan håndtere det, eller om det er bedre for alle parter, at vi går fra hinanden.«

Hanne er gift med Lars, og de lever som en klassisk familie med børn, hus og fællesøkonomi. Hanne og Lars kan ikke blive enige om, hvordan de skal bruge deres penge – i hvert fald ikke hvor mange og i hvilken rækkefølge.

Jeg ved af erfaring med klienter i terapi, at vores forhold til penge ofte handler om meget mere end pengene i sig selv, og derfor spørger jeg lidt ind til de følelser, som opstår i Hanne, når hun og Lars har konflikter om deres økonomi.

»Jeg bliver utryg, det er det værste. Og rammes af følelsen af ikke at kunne stole på ham. At han bare gør det, han selv synes, uden at vi taler sammen om det. Jeg bliver utryg, og så bliver jeg vred. Fordi jeg får følelsen af, at han ikke hører mig. At han ikke er klar over, hvad det handler om for mig.«

Det lyder, som om penge handler om mere end penge for dig. Er der nogle følelser omkring penge, som er ældre end dig og Lars?

»Ja, det er der. Jeg er vokset op i en familie med meget økonomisk utryghed. Min far var kvartalsdranker, og når han fik løn, gik han nogle gange på druk, og det betød, at min mor måtte få sin løn som sygeplejerske til at strække til både de faste udgifter og mad til os børn.«

»Hun blev så ked af det, men hun bed tænderne sammen og løste opgaven. Det var så hårdt for hende, og samtidig er jeg i dag også så vred over, at hun ikke gik fra ham, så hun kunne passe på os. Min far svigtede os, men det synes jeg også, at min mor gjorde.«

Så når du ikke kan regne med Lars, når I taler om økonomi, hvad sker der så inden i dig?

»Jeg bliver bange. Mest af alt bliver jeg bange. Jeg har ikke tillid til, at jeg kan stole på, at Lars passer på os, og det gør mig utryg. Samtidig bliver jeg rasende på ham over, at han sætter mig i den situation, hvor jeg skal være bange. Det er så tarveligt af ham. Jeg synes, at han svigter mig.«

Hvis jeg nu omformulerer det lidt, kan jeg så sige, at når Lars svigter dig, så får du de samme følelser, som du fik, dengang din far svigtede din mor?

»Ja, det er fuldstændig de samme følelser som dengang. Jeg bliver utryg og trækker mig fra ham, fordi det er for hårdt at være i, og når jeg har gjort det, så bliver jeg vred. Jeg bliver hvidglødende af raseri, fordi jeg får følelsen af, at han ikke passer på mig.«

»Min mor og far havde masser af skænderier dengang, men hun blev alligevel sammen med ham. Så jeg bliver både vred på min far og min mor, og det bliver så tydeligt aktiveret, når Lars ikke respekterer, hvad jeg siger. Jeg føler mig magtesløs, ligesom jeg gjorde dengang, og det gør mig vred.«

Det lyder, som om du er fuldstændig prisgivet, når du får oplevelsen af, at Lars svigter dig, ligesom du som barn var prisgivet dine forældres håndtering af deres konflikter omkring penge.

Du har virkelig brug for hjælp her. At du kan møde dig selv med varme og omsorg, så du ikke får blandet historien sammen med nutiden. Er det rigtigt set?

»Ja, for hvis jeg kunne blive mindre optaget af, hvad Lars gør, hvordan han svarer, og om jeg oplever, at han respekterer mig, så er jeg sikker på, det ville være en stor hjælp i vores konflikter.«

»Jeg kan godt se, hvad du mener med, at jeg har fokus på ham i stedet for mig selv. Hvis jeg kan blive hjemme hos mig selv og være mindre påvirket af, hvad der kommer fra ham, så vil det sætte mig selv fri.«