'Man ved, hvad man har, man ved ikke, hvad man får' er et udtryk, mange bruger til at undgå forandringer. Især forandringer, som kan pille ved vores behov for faste rutiner, sociale fællesskaber og ikke mindst den økonomiske tryghed i et godt fast job. Her hjælper terapeut Rikke Thuesen en klient, der holder fast i sit job af frygt for konsekvenserne af en opsigelse.

Ulla er en kvinde i start-50erne, hun har et godt fast arbejde og har været mange år i samme virksomhed. Hun kender alle procedurer, strukturer og værdier og kan godt lide stedet og det kollegiale fællesskab. Hun har bedt om en tid, fordi hun er bekymret for fremtiden.

»Jeg er stadig glad for mit arbejde og mine kunder og kollegaer, men der er sket mange forandringer under pandemien. Vi har lavet nye procedurer, der er folk, der er stoppet, og andre er kommet til, og markedet ser anderledes ud. På både godt og ondt.«

Godt og ondt?

»Ja eller måske mest ondt … Det er, som om vi har mistet noget energi – og også noget tillid.«

Hvilke udfordringer oplever du som særligt belastende?

»Jeg føler mig nok ikke værdsat … Der er kommet en form for mistro, efter at folk har arbejdet meget hjemme. Laver du nu nok, leverer du den tid, du skal, kan vi stole på dig? Der er kommet mere kontrol og styring, og jeg har altid været meget pligtopfyldende, så det skærer mig i hjertet, at de ikke stoler på mig. Ja, det slider mig op, faktisk.«

Ulla og jeg taler lidt om de forskellige udfordringer og muligheder – og til sidst når Ulla frem til muligheden for at skifte job.

Jeg husker, da jeg startede som godt 20-årig, og der sad en dame på min alder i afdelingen, der tænkte jeg: Hvad skal den gamle dame da her? Nu er jeg hende

»Det er da noget, jeg har overvejet, men jeg er virkelig i tvivl.«

Hvad er du i tvivl om?

»Grundlæggende, om jeg er god nok.

Hvorfor tænker du, at du ikke er god nok?

»Tja … Jeg er jo over 50, og hvad er det egentlig, jeg kan? Jeg er jo bare god til mit arbejde, men hvad er det lige, jeg har af kvaliteter – jeg synes bare, jeg er sådan gennemsnitligt god. Det er så lang tid siden, jeg startede på det her job, og det kan jeg jo bare, og når jeg ser de unge, der kommer ind, så kan jeg godt føle mig lidt bagud.«

»Jeg husker, da jeg startede som godt 20-årig, og der sad en dame på min nuværende alder i afdelingen, der tænkte jeg: 'Hvad skal den gamle dame da her?' Nu er jeg hende.«

Er der andre forhindringer?

»Ja, der er også noget med tryghed – lige nu ved jeg, hvor jeg er i hierarkiet. Folk ved, hvem jeg er, og hvad jeg kan, og jeg behøver ikke bevise mit værd hele tiden. Jeg ved jo, hvad jeg har, og hvad jeg skal. Det at tænke på at skulle starte et nyt sted, hvor jeg skal vise, hvem jeg er, performe mere, finde min plads i flokken og ja, starte forfra – det er ret skræmmende.«

Hvad er du bange for?

»For at miste status og position, for at gå ned i løn, for at blive fyret før prøvetidens udløb, for ikke at levere varen, for at blive vejet og fundet for let …«

Ulla stopper sig selv.

»Pyha, der er godt mange ting, jeg er bange for, hva'?«

Det lyder, som om du dels får opfyldt en masse tryghedsbehov ved at være på en arbejdsplads, hvor du kender dine funktioner og plads i hierarkiet. Det lyder også, som om jobsikkerhed og økonomi har en stor betydning for dig.

Ulla nikker.

Samtidig lyder det, som om du mistrives i dit job, fordi du føler dig mistænkeliggjort, og jeg hører også, at du har mistet fokus på, hvad dine kompetencer egentlig er, og ikke tillægger dem nogen værdi?

»Ja, det har du ret i, og så er det jo ikke så sært, at jeg ikke kan tage nogen beslutning. Der er for meget, der mudrer vandet, så jeg kan ikke se klart.«

Hvad kunne hjælpe dig?

»Jeg tror, jeg må dele det hele lidt op og se på mine kompetencer, min frygt, mine muligheder og så det med tryghed hver for sig – i stedet for at blande det hele sammen, så kan jeg måske bedre træffe det rette valg.«

Ulla fandt ud af, at hun havde flere værdifulde kompetencer, end hun havde regnet med, og indså også, at den nye kultur på hendes nuværende job sled for meget på hendes selvfølelse og trivsel.

Hun fandt ud af at søge den basale tryghed i familie og venner og lavede en liste over, hvad der kunne ske af positive forandringer ved et job skifte.

Måneder senere talte jeg med Ulla igen. Hun havde skiftet job og følte sig stærkere, gladere og meget mere værdsat, og hun var faldet godt på plads i den nye afdeling med nye kollegaer.