'Jeg længtes efter en kæreste og fik en kæmpe vennekreds'

Hun har været på utallige dates og fået sit hjerte knust næsten hver sommer. Claudia Novalee har altid ønsket sig en kæreste, men hun er både træt af Tinder og medlidende blikke, så nu har hun prøvet noget nyt og startet en datingdagbog på Instagram. Og det har ført til dansefester, et kæmpe kvindefællesskab og konceptet 'mande-bingo'.

»Hej! Mit navn er Claudia. Jeg er 32 år, livsglad, single og træt af Tinder og af at skulle bruge skruemaskinen selv derhjemme. Hvem kan relatere?«

Sådan skrev Claudia Novalee en dag i slutningen af januar måned, da hun postede sit første opslag på sin Instagram-profil 'Lige_her_i_mellemtiden'. Hun var træt af datingmarkedet med utallige swipes, match, der aldrig blev til noget, og ligegyldige skriverier med fremmede.

»Så jeg besluttede mig for at slette alle mine datingapps og spurgte mig selv: 'Hvad skal vi gøre i stedet? Hvad gør vi anderledes for at opnå noget nyt?'.«

Hun smågriner lidt og indskyder straks:

»Altså 'vi' som i mig og mit ego, haha!«

Men netop det at være et 'vi' er noget, som Claudia egentlig rigtig gerne vil. Ikke fordi hun ikke er glad alene, men en kæreste har altid været noget, hun har drømt om.

I sine 32 år har Claudia været i et par korte parforhold, så med hendes egen beskrivelse har hun stort set været single hele livet – og det gør for det meste ikke noget, at hun bare er sig selv.

»99 procent af alle dage har jeg det egentlig perfekt alene. Men der er også bare en masse ting ved parforholdet, som jeg savner. Samhørigheden, tosomheden og det at kunne læne sig op ad hinanden. Jeg er bare en træstamme, der står helt selv. Det er jeg blevet rigtigt god til, men nogle gange kunne det også være dejligt lige at læne sig lidt.«

»Og helt lavpraktisk at have en, som man kunne bruge lidt tid med og dele nogle oplevelser med,« fortæller Claudia, der har forsøgt lidt af hvert i jagten på kærligheden – og altså senest at oprette en Instagram-datingdagbog.

»Jeg har altid været meget aktiv på datingfronten. Jeg har datet, siden jeg var i starten af 20erne. Jeg har både prøvet at blive ghostet, at blive svinet til, og at en fyr fik en stalker-agtig besættelse, så han sendte mig tegninger og musik, fordi jeg ikke ville på date med ham igen. Jeg har prøvet at blive vildt forelsket og droppet.«

»Jeg har været den, der er blevet begæret af en anden, som jeg ikke ville have. Jeg har datet mænd og kvinder. Jeg har prøvet at have random dejlig sex, random dårlig sex og alt derimellem. Så jeg tror efterhånden ikke, at der er noget, der kan overraske mig. Og hvis ikke jeg selv har prøvet det, så har jeg med garanti hørt om det. Vi er jo mange kvinder og mænd, der bærer rundt på en masse rædderlige datinghistorier.«

Siden Claudia startede sin Instagram-profil i januar, har hun delt sit kærlighedsliv med op mod 40.000 personer hver måned. Hun har delt ud af sine drømme og sin længsel efter kærlighed. Hun har delt sine skøre dates, gode dates og korte dates. Hun har delt, når hjertet har gjort ondt, og når tvivlen på det hele har ramt hende.

»Umiddelbart var tanken med profilen, at det skulle være en datingplatform, hvor jeg gerne ville have, at mændene kunne opsøge mig. Det skulle være et sted, hvor man gjorde sig umage over for hinanden og for at finde kærligheden. Den umage og flid, som jeg fuldstændig havde mistet på Tinder og diverse andre datingapps.«

Claudia havde nemlig fået nok af match, der ikke blev til noget, og samtaler, hvor der ikke blev lagt reel energi i.

»Jeg følte ikke, at andre gad gøre sig umage, og jeg gad heller ikke selv. Dating er på en måde blevet for nemt på de der apps. Det er nærmest et spil.«

Der gik ikke lang tid, før det væltede ind med følgere til Claudias nyoprettede profil. Men det var ikke udelukkende date-invitationer og smigrende komplimenter. Størstedelen af dem, der trykkede på det blå 'Følg'-felt, var nemlig kvinder, der var i samme situation som Claudia.

»Det kom lidt bag på mig, at det var sådan. Men det viste sig, at der sidder en masse kvinder derude, som er på min alder og har det præcis ligesom mig. De føler sig forstået i det, som jeg siger – og jeg føler mig forstået af dem.«

I dag er Claudias følgere 94 procent kvinder, som dagligt lægger øre til hendes oplevelser og overvejelser, når hun eksempelvis har været på date med Jægeren, La Santa-fyren, GoMore og de andre, som hun har mødt siden januar.

»Jeg tror, at alle de her kvinder synes, at det er sjovt at følge med, fordi de kan se sig selv i det. De står samme sted i livet, og de kan relatere til det, jeg taler om. Det er et emne, som jeg oplever, kan være lidt tabubelagt. Det her med at ønske sig en kæreste bliver nemlig hurtigt tolket som om man ikke har det godt. At det er synd for en. For uh nej, vi må ikke snakke om, at vi længes efter noget, så har vi det nok ikke godt.«

»Men jeg har det godt! Jeg har styr på mit liv, og jeg synes, at jeg som menneske har meget at byde ind med, så jeg har heller ikke lyst til at settle for less. På en måde, hvor det slet ikke handler om, at han skal se ud på en bestemt måde eller have et bestemt job. Det er mere grundfølelsen. Det er tit den, som jeg vågner op uden.«

Kan man ikke blive for optaget af, at man søger og længes efter en kæreste?

»Jo, hvis man søger kærligheden så meget, at man er villig til at give afkald på sig selv. Så er det for meget i min optik. Men hvis man tænker over det, så siger vi jo også alt andet, som vi søger i livet, højt. Et nyt job, en ny bolig, en sundere krop eller noget helt fjerde. Jeg har i hvert fald sjældent hørt om, at noget af det er kommet dumpende ned fra himlen, mens vi sov. Så laver vi jo et opslag på LinkedIn, søger på Boligportalen eller løber en tur.«

Ud over de mange kvinder, der kan spejle sig i Claudias situation, er der også nogle mænd, der følger profilen – og det sker af og til, at nogle af dem inviterer hende ud.

»Det var jo præcis det, som jeg håbede på, da jeg oprettede den,« indskyder hun.

Nogle af de invitationer er blevet til gode dates, andre er blevet til korte dates. De mænd, der har skrevet til hende på Instagram, ved selvsagt, at hun deler sine oplevelser og tanker derinde.

»Jeg deler jo alt, og det ved de fleste af dem, som jeg dater. Hvis der var nogle følelser eller emner, som jeg ikke havde lyst til at snakke om, ville det være, fordi jeg følte, at der var noget hemmeligt eller ubehageligt ved det – og sådan nogle områder har jeg ikke rigtigt i mit liv,« siger Claudia, men tilføjer så:

»Eller jo, det eneste, som jeg har en klar regel om, at jeg ikke taler om på profilen, er sex. Det er for mig det mest intime og private rum.«

Der er dog også nogle af mændene, som ikke kender til hendes online datingdagbog. For nogle gange sker det, at Claudia møder en uden for Instagram, som hun har lyst til at date. Det kan være på en bar, til en fest eller i sin egen bil.

»Han trådte simpelthen lige ind i min bil i Aarhus og skulle have et GoMore-lift til København, og vi endte med at snakke uafbrudt hele vejen.«

Fyren fik navnet GoMore på profilen, hvor hendes følgere er med til at navngive de anonyme mænd, som hun dater. Og netop ham endte Claudia med at date i en længere periode, og det var derfor også ekstra sårbart at dele, da det blev tydeligt, at det ikke gik mellem dem alligevel.

»Lige på det tidspunkt var det lidt hårdt at skulle dele det med så mange. Mit hjerte gjorde ondt, men følgerne havde jo været med i hele forløbet, så jeg ville også gerne inddrage dem i det her og fortælle, hvorfor det ikke gik. Det er klart nemmere at dele, når det er sjovt, og man har haft en god date på rulleskøjter, hvor mavefornemmelsen er helt rigtig. Men præmissen er, at jeg også deler alt det andet. For dating kan også godt være ret hårdt.«

»Hver gang man putter sig selv ud på en date, bliver man bedømt, målt og vejet som menneske. Nu har jeg selv et virkelig godt selvværd, men alligevel ikke bedre, end at det også kan blive påvirket af tvivlen på, om jeg nu er god nok. Er jeg for høj, for lav, for bred, for dum eller for uinteressant? Det bliver man ikke konfronteret så meget med, når man er i et parforhold.«

»Jeg håber i hvert fald ikke, at man hver dag går rundt og overvejer, hvad ens kæreste synes om en. Der er datinggamet bare noget andet. Inden man mødes og drikker den der kop kaffe eller spiller bowling sammen, ved man, at om et par timer har den anden vurderet, om man er en fed person eller ej. Er jeg fed nok til date to? Eller er jeg så pissenederen, at du går hjem og ghoster mig, så jeg aldrig hører fra dig igen?«

Når der er dage, hvor det ikke er så let at være single-Claudia, står der en kæmpe gruppe af Insta-venner klar til at give en krammer. Igennem profilen har Claudia nemlig også startet et koncept, hvor hendes følgere kan mødes og have det festligt sammen. Det startede egentlig som en tilfældighed, men nu er 'Dansefesterne' kommet for at blive.

»Det er en magisk ting, der er opstået ud af ingenting. Jeg var ude og danse sammen med nogle venner, ugen efter at jeg havde oprettet profilen. Jeg lagde et billede ud, og pludselig var der en følger, der skrev: 'Må jeg komme og få en drink sammen med jer?'. Og jeg var helt vildt overrasket. Det var meget intimiderende på en eller anden måde, så jeg kunne ikke lige overskue det på det tidspunkt.«

»Men da flere pludselig også begyndte at skrive, tænkte jeg, hvorfor egentlig ikke? Så jeg lavede et opslag, hvor jeg spurgte, om der var nogen, der havde lyst til at tage med ud, og ugen efter mødte 12 kvinder op på den natklub, hvor jeg havde booket bord. Vi dansede hele natten, drak drinks og fik flirtet. Nogen fik kysset i hjørnerne, og nogen fik numre med hjem, men vigtigst af alt havde vi det bare helt vildt sjovt. Så jeg græd lidt af lykke, da jeg gik hjem.«

Efterfølgende har Claudia gentaget succesen, og der er kun kommet flere og flere kvinder til, der alle gerne vil mødes og nyde fællesskabet.

»Der er en stor fællesskabsfølelse i den her gruppe af kvinder, som jo ellers ikke kender hinanden. Men det er, som om alle har lyst til at mødes med nogen, der er lidt det samme sted i livet. Som er i samme aldersgruppe, og som ikke har lyst til at sidde derhjemme, som deres veninder måske gør sammen deres med mænd og børn. Det er lidt som at udvide sin vennekreds med 50 personer.«

Efterhånden er Claudia heller ikke længere den eneste, der dater gennem hendes Instagram-profil. Hun får nemlig en hel del invitationer til kaffe, vin og gåture i de københavnske gader, når hun åbner sin indbakke. Faktisk så mange, at hun langt fra kan nå eller har interesse i at date dem alle, og det fik hende til at finde på konceptet, som hun kalder 'mande-bingo'.

»Jeg er begyndt at prøve at matche nogle af de mænd, som skriver til mig, med nogle af de singlekvinder, der følger med på profilen. Hvorfor ikke prøve og se, om der kunne være et match mellem nogen af dem?«

Det foregår ved, at Claudia deler nogle forskellige facts om mændene på sin profil, og så kan man skrive, hvis man har lyst til at komme på date med dem.

»Bagefter opdaterer begge parter mig ofte på, hvordan daten så er gået. Det er fuldstændig som at få et blik ind i det forbudte land,« siger hun og smiler.

Claudia er stadig ikke selv stødt ind i den, som hun vil dele sin hverdag sammen med, men hun har bestemt ikke tænkt sig at give op.

»Der er tit nogen, som spørger mig, hvordan jeg holder energien oppe, og det mest simple svar er, at jeg holder pauser, når jeg ikke orker mere. Jeg går med energien, når jeg kan mærke, at det spiller for mig, og at jeg har noget at byde ind med. Så gør jeg noget aktivt. Går i byen, spørger veninder, om de kender nogle nice fyre eller noget helt tredje.«

»Men hvis det er en periode, hvor jeg føler mig forkert, dum, grim eller udmattet, så lader jeg hellere være. For så ved jeg også, at jeg ikke har plads til at tage imod det, som vedkommende byder ind med. Jeg presser aldrig mig selv til det, for jeg ved, at det sker lige pludselig. For findes jeg, så findes han også derude et sted.«