Flere og flere begår mikrocheating. Et ord for at lade sig opsluge af kontakten med en anden i en sådan grad, at det bliver til en form for utroskab. Samtidig er manglen på nærvær en af de største udfordringer i parforholdet. Læs med, hvis du er parat til at lægge telefonen fra dig og kaste dig ud i et vildere eventyr. Nemlig mødet med den, du allerede er sammen ned.
Frederikke smider sin telefon på bordet foran mig og siger:
»Telefonen er skyld i, at jeg endte med at have, hvad min mand synes er en affære, og jeg synes er noget andet.«
Frederikke fortæller, at hun for fem måneder siden sendte en venneanmodning til en tidligere kollega, som accepterede den, hvorefter han fulgte hende på Instagram, og så var de pludselig i dialog.
Hun siger:
»Jeg har svært ved at forklare, hvad der skete mellem os, for det begyndte meget uskyldigt. Et like, en kommentar og et hej. Så blev det til lange samtaler om dengang, vi arbejdede sammen, og derfra til ret dybe samtaler. Vi endte med at tale sammen flere gange om dagen.«
Frederikke bliver ked af det og siger:
»Jeg ville aldrig være min mand utro. Jeg ville aldrig knalde en anden. Det er slet ikke den, jeg er.«
Hvornår er man utro?
Frederikkes forklaringer giver god mening. De fleste er enige om, at det er utroskab, hvis man i hemmelighed har sex med en kollega i kopirummet til julefrokosten og lyver om det. Men er det utroskab at være meget tæt forbundet med en anden? At danse tæt? At udveksle private tanker?
Gør det en forskel, hvis det ikke sker, mens man sidder i samme rum, men på skrift på de sociale medier? Er det mindre slemt at skrive en sexfantasi og sende den end at føre den ud i livet? Kort sagt: Hvornår er man utro?
Frederikke har ikke ønsket at være utro. Hun har ikke haft en affære med hemmelig sex. Hun har skrevet med en. Men hun har ageret på en måde, hvor hendes relation til den tidligere kollega har taget så meget af hendes tid, nærvær og engagement, at hendes mand har taget hendes telefon og kigget i den. Med det resultat, at han er både dybt såret og meget vred. Frederikke siger:
»Jeg er så ked af, at Thomas er ked af det. Han fortalte mig, at jeg har brugt timer om dagen på at være på telefonen, og det er frygteligt at blive konfronteret med. For det er bare sket.«
Oplevelsen af, at det bare er sket, er Frederikke ikke alene om. I gennemsnit har danskerne et medieforbrug på 7 timer om dagen, og mange af de timer er ikke bevidste valg. Det er tid, der bare går. En chat, der bliver til den næste osv.
Men det frisætter ikke Frederikke for at have såret sin mand eller at være forsvundet fra sit parforhold. Jeg spørger hende, hvorfor hun blev så opslugt af dialogen med hendes tidligere kollega. Hun siger:
»Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg kedede mig i mit forhold. Thomas og jeg har det godt sammen. Jeg elsker ham. Men vores liv er en gentagelse. Vi kører den samme madplan. Vi cirkler om de samme emner. Vi har okay sex, men vi taler aldrig om det.«
»Jeg føler mig hverken begæret eller udfordret. Pludselig har jeg en samtale med en mand, der stiller mig spørgsmål. Der vil vide, hvordan min dag var. Hvad jeg tænker på. Hvad jeg ville gøre, hvis jeg vandt en million.«
Hun ser på mig og siger:
»Jeg er uendeligt ked af at have såret Thomas, men jeg er glad for at føle mig levende igen.«
Vågn op i dit parforhold
Frederikke fortæller om, at hun havde mistet sig selv i parforholdet. Hun går fra samtalen med en erkendelse af, at der er noget, som skal forandre sig mellem dem. Hun ved, at hun har såret sin mand, og hun ved, at hun skal give ham tid til at have tillid til hende igen.
Men hun ved også, at hun ikke kan leve med, at de ikke er tættere på hinanden. At hendes mikrocheating var et forsøg på at fylde en tomhed ud, som tog overhånd.
Jeg tænker, at mange par kan spejle sig i at glide lidt fra hinanden og tillade det ske, indtil noget vækker dem med et brag. For Frederikke og Thomas var det mikrocheating. For andre er det en gammeldags affære. Det ville være så befriende, hvis vi valgte kærligheden til alle de almindelige dage frem for at falde i søvn og først vågne op, når det gør ondt.
For det behøver ikke at være kedeligt at være i et fast parforhold, og vi behøver ikke smerten for at mærke glæden. Vi kan for eksempel slukke telefonen og opdage det menneske, der sidder ved siden af os i sofaen.
