Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hæmmende overbevisninger kan være en stor belastning og påvirke din trivsel og dit psykiske helbred. Ofte er vi ikke bevidste om de overbevisninger, der hæmmer os, fordi de er skabt i barndommen og har rodfæstet sig som en sandhed, vi ikke sætter spørgsmålstegn ved. Her hjælper terapeut Rikke Thuesen sin klient med at spotte de hæmmende overbevisninger og forandre dem.

Pia har gennem længere tids terapi fundet ud af, at hun ikke rigtigt melder sig på banen i sociale sammenhænge og relationer, og at det handler om, at hun har en udfordring med at forpligte sig.

»Jeg synes åbenbart, det er nemmere ikke at forpligte sig. Måske fordi jeg heller ikke føler, jeg er sådan en, andre vil forpligte sig til?«

Så du har en overbevisning om, at du ikke er sådan en, andre vil forpligte sig til. Hvad har den haft af konsekvenser?

»Den har nok medført, at jeg ikke rigtig mærker noget. Det gør mig trist, som om jeg bare eksisterer frem for at leve.«

Hvad kunne være en mere støttende overbevisning?

»At jeg er betydningsfuld, vigtig – for andre og for mig selv. At jeg er noget værd.«

Det kunne lyde, som om du bruger din overbevisning til at undgå at tage ejerskab – er det rigtigt forstået?

»Ja, det kan du godt have ret i, men jeg vil gerne tage ejerskab.«

Så hvad holder dig tilbage?

»Måske har jeg brug for den frihed, der er i ikke at være forpligtet. Jeg ved, hvad jeg har, jeg ved ikke, hvad jeg får. Det holder også en bagdør åben.«

Hvad skal den bagdør bruges til?

»Hvis jeg ikke involverer mig og spiller ligeglad, så er jeg jo godt gemt og i sikkerhed. Der er en frihed i, at de andre ikke kan se mig. Så er der ikke noget at miste – ikke noget, der betyder noget.«

Og hvad er den negative side ved det?

»Ja, jeg har jo ikke noget af det, jeg gerne vil have – så alt, hvad jeg gerne vil opnå, har jeg tabt på forhånd. Men det føles trygt og genkendeligt at gemme mig.«

Er du villig til at se på, hvad der kunne ske, hvis du slap overbevisningen om, at du ikke er værd at forpligte sig til?

»Ja. Jeg har ikke prøvet andet, så jeg ved ikke, hvad det vil sige ikke at have den overbevisning.«

Prøv at tænke på et tidspunkt i dit liv, hvor du var helt sikker på, at noget var rigtigt, og hvor du senere har fundet ud af, at det ikke var sandt.

»Det kan jeg godt. Jeg troede engang, at verden var et godt sted, og så blev mine forældre skilt, og min far forsvandt, og min mor blev trist, og så fandt jeg ud af, at verden ikke var et godt sted.«

Okay. Forestil dig nu et museum, som er et museum for gamle overbevisninger – her har du placeret den overbevisning, som hedder, at verden ikke er et godt sted. Forestil dig, at du ser dig selv gå rundt på det museum.

»Det er et smukt museum, og jeg ser mig selv gå rundt derinde og være ked af, at jeg blev nødt til at skabe mig den overbevisning.«

Kunne der være andre muligheder for Pia på museet?

»Der var ikke andre muligheder, da hun var barn, men nu, hvor hun er stor, er der nok andre valg – nu kan hun vælge at slette IKKE fra den overbevisning.«

Hvad med overbevisningen om, at du ikke er en, man forpligter sig til, skal den også på museum?

»Ja, den skal ned i kælderen – den er ikke længere i brug. Jeg lægger den på en reol i kælderen på museet.«

Prøv så at smage lidt på din ønskede overbevisning; jeg er en, man forpligter sig til.

»Ja, det kan jeg godt mærke lige nu. Ja, jeg forpligter mig til mig. Men det er stadig svært at tro på.«

Prøv at lade, som om du er åben for denne overbevisning: Jeg er en, man forpligter sig til – jeg forpligter mig.

»Uha, det føles opløftende, spændende, ja, det skal der arbejdes med, og verden er også et godt sted at være. Verden er både forfærdelig og god.«

Forestil dig, at du vitterligt tror på det. Brug alle dine evner til at tro, ligesom du engang troede på, at verden var et godt sted.

»Det føles vildt – jeg kan godt mærke det i hele kroppen. Men jeg skal virkelig kæmpe for at bevare troen og tilliden. Jeg kan godt se, at de gamle overbevisninger ikke er sande – jeg kan godt forpligte mig, men jeg har nok været bange for alt det, jeg kunne miste ved at tro på, at jeg er værd at forpligte sig til.«

Er der noget, du har brug for?

»Tid tror jeg – og tro … Så skal det nok gå.«