Mens konflikten i Mellemøsten i stigende grad påvirker herboende muslimer, melder Politiets Efterretningstjeneste (PET) nu om skærpet terrortrussel i Danmark.

Trusselsvurderingen, som i marts blev justeret op til fire ud af fem – 'alvorlig' – er nu således blevet skærpet inden for niveauet, oplyser tjenesten i en mail til B.T. fredag.

Skærpelsen skyldes blandt andet den aktuelle konflikt i Israel og Gaza og 'koranskændinger', lyder det.

PET oplyser videre, at tjenesten har 'udarbejdet en række operative anbefalinger til politiet om blandt andet skærpet opmærksomhed vedrørende sikkerheden omkring israelske, jødiske og palæstinensiske aktiviteter i Danmark.'

Den igangværende konflikt har »skabt en åbning«

Spørger man forsker i militant islamisme Tore Hamming, er PET's vurdering konservativt sat: Terrortruslen er større, end PET giver udtryk for, og den omfatter den brede befolkning siger han.

Han vurderer, at Danmark vil blive udsat for et stigende antal terrorforsøg i de kommende år.

»Jeg er da dødsensbekymret. Ikke fordi, jeg tror, der sker terror i dag eller i morgen. Men der er skabt et politisk klima, som vil påvirke Danmark og andre vestlige samfund i flere år fremover. Det bliver voldsomt. Jeg ser ikke en nær fremtid i de næste to-tre-fem år, hvor vi ikke vil se et stigende antal forsøg på terror i Danmark.«

Vi vil se flere forsøg på terror i Danmark?

»Det er min spådom. Det er mit kvalificerede gæt. Det er det, vi ser i andre lande. Vi ser en masse aktivitet, og der sker en mobilisering. Også i Danmark.«

»Det vil ikke ske i større grupper. Det vil ske på en gåtur eller i en lille Telegram-gruppe«

Tore Hamming følger som led i sit arbejde med i lukkede grupper på både Facebook og det krypterede medie Telegram, hvor aktører i islamistiske miljøer mødes og diskuterer konflikten.

»Der er en voldsom retorik, som man på ingen måder så før 7. oktober,« siger han.

»Der er danske grupper på Telegram, hvor der ikke er andet end nyheder fra Gaza, hvor alle billeder, videoer og tekster, der lægges op, indeholder vendinger som 'jødestaten', 'de forbandede jøder' og 'de skal dø'. Jeg skal love for, at ekstremisterne har fået kampgejsten tilbage.«

Ser du dem snakke om terror?

»Ikke endnu. Det vil ikke ske i større grupper. Det vil ske på en gåtur eller i en lille Telegram-gruppe på fire-fem personer, hvor der før har været en vetting-proces for at sikre, at der ikke sidder journalister eller forskere i gruppen. Så laver de en runde med spørgsmål, og hvis man ikke svarer hurtigt nok, bliver man smidt ud.«

»Det seneste, jeg så, var en idé til en kampagne om at printe pamfletter og stikke i ruderne på biler i det, man kalder 'jødiske kvarterer' i København. Hvor det er, ved jeg ikke. De ville infiltrere jødiske grupper og dele Hamas-billeder.«

Hvem er de mennesker?

»Det er blandede grupper. Folk flager ikke ligefrem med, hvem de er. De bruger hemmelige navne, så det er næsten umuligt at identificere dem.«

»Det er kronede dage for ekstremisterne«

Han siger, at der er mange i grupperne, der støtter den islamiske gruppe Hizb ut-Tahrir, som i de seneste uger har holdt adskillige propalæstinensiske demonstrationer. I grupperne er der også »dem, der glorificerer kalifatet,« siger han med henvisning til Islamisk Stat.

»Det er kronede dage for ekstremisterne, der gerne vil rekruttere.«

Massevis har deltaget i de propalæstinensiske demonstrationer i Københavns gader. Retorikken har flere gange været ekstrem; der er blevet opfordret til 'jihad' – hellig krig med det formål at udrydde Israel. Demonstrationer af dén kaliber er ofte – hvis ikke altid – arrangeret af Hizb ut-Tahrir.

Mange – ikke kun islamister, men også danske unge – har deltaget, siger Hamming. Og det bemærker Hizb ut-Tahrir. 

»De mærker, at der er momentum for at snakke om den uretfærdighedsdagsorden i forhold til Gaza. De kører ikke på det islamiske, men på det politiske, for det er her, de kan få særligt unge mennesker ind i folden i disse dage, uger og måneder. Så kan de radikalisere dem yderligere, når de først er kommet ind.«

Han mener dog ikke, at Hizb ut-Tahrir udgør en terrortrussel i sig selv – det er »en snakkeklub«, siger han. Men han ser gruppen som mellemstation – et sted, hvor folk er i to år og bliver radikaliseret, før de går videre til mere ekstreme miljøer.

Hvem er det så, der begår terror?

»Det er individer, der er omkring pro-al-Qaeda og pro-is-grupper. Ikke medlemmer, men folk, der er omkring dem og kommer til deres netværker. Måske følger de dem online.«

»Det, vi skal huske, er, at én person er nok til at lave terror. Det er ikke antallet, der betyder noget. Folk siger 'det er kun en håndfuld, det er kun 10, 20, 50.' Men det er også mange mennesker. Terrorgrupperinger er ikke massebevægelser, hvor du skal være 100 eller 1000.«