Når fastheden i mandens rejsning svigter, kan det påvirke dynamikken i parforholdet, den seksuelle selvfølelse og identitet og skabe usikkerhed i relationen. Her har terapeut Rikke Thuesen et par i terapi, der har brug for hjælp til at tale om dynamikken på lagnerne.

Hun er 58 år, og han er 62. Et meget flot og elegant par, der matcher hinanden godt. Da jeg spørger om årsagen til, at de er kommet i terapi, kigger de lidt på hinanden. Han rømmer sig, hun tager hans hånd.

Peter: »Ja, det handler jo om sex, og det er ikke sådan noget, vi er vant til at tale om, så det er lidt akavet for os, men vi tænkte, at du måske kan hjælpe os, inden det går hen og bliver et problem.«

Det vil typisk føles akavet at tale om sex i starten, så det gælder bare om at kaste sig ud i det. Vil du fortælle, hvad det konkret handler om?

Peter: »Ja, det handler om min rejsning og vores sexliv. Det er, som om der er sket en forandring.«

På hvilken måde?

Peter: »Jeg har ikke så let ved at få rejsning mere, og når jeg har rejsning, så er den ikke lige så fast og holdbar som tidligere, og jeg mister også hurtigere rejsningen.«

Hvad tænker du selv om det?

Peter: »Jeg er jo 62 år, så jeg tænker, at det er meget normalt for en mand i min alder. Jeg er blevet undersøgt hos lægen, og alt er fysisk, som det skal være. Det er nok bare alderen, men det er ikke så nemt.«

Hvad er det, der ikke er så nemt?

Peter: »Jeg har været vant til, at den bare virker, jeg har aldrig haft problemer før, og ja, for at være ærlig, så har jeg typisk haft rejsning flere gange om dagen, og nu skal jeg nærmest forberede mig og håbe, den virker hele vejen igennem.«

Og hvad gør det ved dig, at det er sådan?

Peter: »Jeg føler mig nok lidt utilstrækkelig, som om jeg ikke virker helt så godt mere, jeg har heller ikke helt så meget lyst mere. Det påvirker mit humør, og jeg kan jo også mærke, at det påvirker Helle.«

Han kigger på sin kone, der nikker.

Hvordan påvirker det dig, Helle?

Helle: »For at være ærlig, så er jeg bange for, at det er mig, han ikke tænder på mere. Vi har været sammen i over 40 år og har altid haft et pragtfuldt og levende sexliv, ofte med sex hver dag, og det har aldrig været et problem at tænde op under ham, snarere tværtimod,« smiler hun.

»Og nu, hvor det ikke lykkes så godt, tænker jeg, at det måske er, fordi han ikke synes, jeg er lækker og attraktiv mere ... Måske han ville kunne bedre med en ny og yngre model.«

Så du kommer til at tænke, at det handler om dig?

Helle: »Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke.«

Peter: »Det handler slet slet ikke om dig. Jeg synes, du er fantastisk lækker, men jeg føler mig utilstrækkelig i forhold til dig ... Jeg føler, jeg skal levere, og det kan jeg ikke.«

Helle: »Levere hvad?«

Peter: »Ja, at det ikke er godt, før jeg får en udløsning, at du bliver ked af det, hvis vi bare har sex, og jeg ikke kommer, så er det, som om du trækker dig lidt ind i dig selv og bliver trist.«

Helle: »Ja, det kan du nok have ret i. Det er, fordi jeg tænker, det ikke er godt for dig, og du måske får lyst til at finde en anden kvinde, du bedre kan tænde på.«

Peter: »Men det ER godt for mig, jeg elsker at have sex med dig, selvom den ikke kan så meget, som den kunne før.«

Det lyder, som om I begge er bange for ikke at slå til, og at I begge gerne vil levere varen til den andens fornøjelse. Og det lyder også, som om I nyder det at være tætte sammen?

Helle: »Ja bestemt – for mig er det fantastisk at have sex med Peter, og jeg kan sagtens få noget ud af det, når du bruger mund og hænder.«

Peter: »Og det der med, at jeg ikke altid kan komme, har slet ikke noget med min lyst til dig at gøre. Jeg tænder bestemt på dig indeni.«

Helle: »Det er jeg glad for at høre.«

Så måske I skulle praktisere seksuelt samvær, hvor penis og orgasme ikke er så vigtige. Nogle gange kan ønsket om at 'levere en orgasme' være så stort et pres, at man faktisk mister noget af oplevelsen i selve akten.

Helle: »Ja, det kan jeg godt genkende ... Nogle gange kan jeg slet ikke koncentrere mig om at nyde, fordi jeg koncentrerer mig så meget om, at han skal komme, inden den mister momentum.«

Peter: »Men hvordan ved man så, at man er 'færdig' – som regel stopper sexen jo, når vi er kommet, men hvis ikke det er fokus, hvornår stopper man så?«

Tja, det er et godt spørgsmål. Man kunne sætte tid på eller bare snakke lidt undervejs?

Helle: »Vi kunne jo også bare sige: 'Nu føler jeg mig dejlig mæt'.«

Hun smiler.

Peter: »Spændende nyt perspektiv. Det glæder jeg mig til at udforske.«

Helle og Peter skiftede fokus, så det handlede om nydelse i hele kroppen og det at mærke og være tæt på hinanden frem for penetrering og fast stabil rejsning.

Det ændrede deres oplevelse, og faktisk havde Peter lettere ved at fastholde en rejsning, fordi han ikke skulle spekulere så meget på det og levere en rejsning. Og Helle fandt tryghed i, at det ikke handlede om, at hun ikke var attråværdig, og kunne dermed bedre nyde og give sig hen.