Væbnet med en metaldetektor hver begav Jean Stokholm og hans kæreste, Doris Mathiesen, sig ud i den sydvestjyske natur.

De går ofte søndagstur der, lige uden for Grøding ved Esbjerg, men sidste søndag glemmer de aldrig.

»Jeg har det med at ryste, når jeg finder noget godt. Jeg når ikke at tænke. Jeg tænker bare: ‘Wow,’« forklarer Jean Stokholm, der er amatørarkæolog.

Det skriver DR.

For pludselig begyndte detektoren at bippe mere end den plejede, og han gav sig straks til at grave.

Ti centimeter nede i jorden ser han det: Et halssmykke i guld, formet som en slange. Det var svært at få armene ned.

Morten Søvsø fra Sydvestjyske Museer har det på samme måde.

»Det vilde ved det nye fund er, at kvaliteten af guldsmedearbejdet er så høj, at man næsten ikke tror, det er muligt,« siger han til DR.

Slange-smykket stammer fra 900-tallet og er altså fra vikingetiden.

Det er produceret på så højt niveau, at det ikke ville undre Morten Søvsø, hvis det var lavet af Gorm den Gamles eller Harald Blåtands hof i Jelling.

Peter Vang Petersen, der er danefæinspektør ved Nationalmuseet, stemmer i. Han mener, at Danmark nu har sat et aftryk på landkortet i en tid, hvor der ikke er meget skrevet ned.

Jean Stokholm bruger 20-25 timer om ugen med sin metaldetektor i hånden.