Jathuporn Madsen Pratummet har boet i Danmark, siden vi vandt europamesterskabet i fodbold i 1992. Men det er snart slut med det. Hun vil tilbage til Thailand, og den danske stat kommer til at betale omkring 200.000 kroner til hende i flytteudgifter.

Jathuporn søger nemlig den danske stat om den såkaldte repatrieringsstøtte. En ordning, der normalt anvendes til flygtninge fra lande som Syrien, Libyen eller Irak, der skal hjem og genopbygge deres land.

B.T. sætter i den kommende tid fokus på Repatrieringsloven, der er kommet i fokus efter en syrisk mand har tilstået mordet på sin kone og lille søn i Syrien, men som følge af loven alligevel står til at modtage over 100.000 kroner i støtte fra Danmark.

»Jeg vil gerne hjem og passe mine forældre. De er blevet gamle og har brug for min hjælp,« siger 52-årige Jathuporn, som har elsket at bo i Danmark, siden hun altså kom hertil i 1992.

Jathuporn er ikke den eneste. Cirka 140 andre herboende thailandske borgere har fået penge på samme måde for at rejse hjem. Støtten beløber sig til mellem 100.000 og 225.000 kroner pr. person.

Jathuporn har været gift i Danmark to gange. Nu er hun blevet skilt og flytter tilbage til Thailand. Til det formål støtter den danske stat hende med et beløb, der sandsynligvis ligger mellem 100.000 og 200.000 kroner.
Jathuporn har været gift i Danmark to gange. Nu er hun blevet skilt og flytter tilbage til Thailand. Til det formål støtter den danske stat hende med et beløb, der sandsynligvis ligger mellem 100.000 og 200.000 kroner.
Vis mere

Thailand har som bekendt ikke behov for genopbygning. Jathuporn skal bare hjem til sin mor og far, efter hun er blevet skilt fra sin danske mand.

»Jeg kom hertil, fordi jeg fik en dansk kæreste, som jeg mødte i Phuket. Så blev vi gift, og jeg flyttede herop,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har været gift i Danmark to gange og har et barn i Thailand og to heroppe. En dreng på 18 år og en pige på 16 år,« siger hun.

Men børn eller ej, Jathuporn vil gerne tilbage til Thailand alligevel, da hendes forældre har brug for hendes pleje. Uanset hvad der sker, så er det utænkeligt, at hun vender tilbage til Danmark igen.

»Mine børn bor hos deres far, men støtter mig meget i, at jeg gerne vil tilbage til Thailand. Det er også min oprindelige kultur, og jeg er på mange måder meget alene i Danmark,« siger Jathuporn.

Hos Dansk Flygtningehjælp, som ligger inde med dataene for den såkaldte repatrieringsordning, fortæller rådgiver Camilla Toftlund, at 90 procent af de thailændere, som bruger ordningen, er kvinder. Som regel er de fyldt 55 år, og typisk er de blevet skilt fra deres danske mand eller blevet enker.

Og så er der faktisk ikke så meget, der holder dem i Danmark mere. Til gengæld er der ofte familie i Thailand, der venter.

Dansk Folkeparti er ikke vild med, at repatrieringsordningen anvendes på den måde.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mener, det er rimeligt, at Danmark betaler herboende thailændere for at rejse hjem til Thailand og bosætte sig der igen. Dansk Folkeparti og De Radikale er imod.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mener, det er rimeligt, at Danmark betaler herboende thailændere for at rejse hjem til Thailand og bosætte sig der igen. Dansk Folkeparti og De Radikale er imod. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

»Jeg synes, der er et misforhold her. Ordningen er jo først og fremmest skabt med henblik på at bygge ødelagte lande op igen. Thailand skal jo ikke genopbygges,« siger Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.

»I Dansk Folkeparti mener vi generelt, at det er en rigtig god ordning, at vi kan betale nogle flygtninge og indvandrere nogle penge for at tage tilbage til deres hjemland. I det lange løb så sparer vi meget store summer i forhold til, hvis de bliver her. Men Thailand er jo ikke et samfund, der skal bygges op igen,« siger hun.

Heller ikke Radikale Venstre er begejstrede for, at ordningen anvendes af herboende thailandske statsborgere.

»Herboende thailændere er velfungerende borgere, der begår mindre kriminalitet end etniske danskere. Det er latterligt, at vi skal betale dem for at rejse væk. Det må de selv kunne organisere,« siger Andreas Steenberg, udlændingeordfører for Radikale Venstre.

Jathuporn har været gift i Danmark to gange. Nu er hun blevet skilt og flytter tilbage til Thailand. Til det formål støtter den danske stat hende med et beløb, der sandsynligvis ligger mellem 100.000 og 200.000 kroner.
Jathuporn har været gift i Danmark to gange. Nu er hun blevet skilt og flytter tilbage til Thailand. Til det formål støtter den danske stat hende med et beløb, der sandsynligvis ligger mellem 100.000 og 200.000 kroner.
Vis mere

I regeringen ser man dog lidt anderledes på det.

»Jeg synes, det er rimeligt nok. Ordningen er både til flygtninge og indvandrere, som ønsker at vende tilbage til det land, som de oprindeligt stammer fra,« siger integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

»Sagen er, at det er en overskudsforretning for Danmark. De mennesker, som tager hjem, ville koste mange penge, når de bliver ældre. I stedet giver vi dem en pose penge for at tage hjem. Det beløb modsvarer slet ikke, hvad de ville koste Danmark i kroner og ører i deres alderdom,« siger Mattias Tesfaye.

Tesfaye påpeger, at når en indvandrer eller flygtning benytter sig af repatrieringsordningen, så giver de samtidigt afkald på goder, som de ellers har ret til i det danske samfund. Herunder folkepension, adgang til sundhedsvæsenet og flere andre ting.

Jathuporn Madsen Pratummet har ud over to børn en søster i Danmark, som hun har hjulpet med at tilpasse sig den danske kultur og finde sig til rette i Danmark. Selv har hun arbejdet som massør i Danmark i mange år som selvstændig.

»Nu er jeg 52 år, så det er også svært for mig at finde et andet arbejde i Danmark. Derfor har jeg været selvstændig,« siger hun.

De fleste tænker nok, at den her ordning er tiltænkt flygtninge, der var tvunget fra deres hjem, eller som vil genopbygge deres gamle land. Er det rimeligt, at du får støtte til at tage hjem til Thailand?

»Det ved jeg ikke, men jeg kan sige, at det betyder enormt meget for mig. Jeg er enormt taknemmelig for den hjælp og for al den tid, som har haft i Danmark, og alt, jeg har lært her. Det er jeg meget glad for,« siger hun.

Hvis du ikke kunne få støtte fra den danske stat, ville du så på anden måde kunne bosætte dig i Thailand igen? For eksempel ved hjælp fra familie eller venner?

»På den ene eller den anden måde, så ville jeg finde en måde at flytte tilbage på. Også selv om jeg ikke fik støtten fra Danmark,« siger Jathuporn.

Hun ved endnu ikke, hvor mange penge hun kan få i støtte fra den danske stat, da hun ikke er kommet så langt i sine planer endnu. Beløbet er maksimalt cirka 220.000 kroner og næsten altid over 100.000 kroner.