Han er kendt som mangeårig politisk kommentator og kommunikationsrådgiver, men fremover vil han bruge sine mandage på en kaserne fremfor et kontor.
For efter i lang tid at have debatteret Ukraine-krigen er 55-årige Jarl Cordua gået skridtet videre og har meldt sig som frivillig i hjemmeværnet.
»I sidste uge øvede vi bykamp, hvor vi lærte at rydde et hus og nedkæmpe fjenden,« siger Jarl Cordua, som allerede er gået i gang.
»Vi blev udstyret med geværer med løs krudt og skulle lære at få alle vores mænd ud i live – et soldaterhåndværk,« fortæller han til B.T.
Donald Trumps ydmygelse af Volodymyr Zelenskyj for rullende kameraer, trusler om amerikansk annektering af Grønland og en vaklende Nato-alliance.
Det er tre grunde til, at Jarl Cordua besluttede sig for at melde sig som frivillig hos hjemmeværnet.
Og faktisk blev han fanget i sin egen opfordring, da han delte et opråb på sociale medier tilbage i marts.
»Jeg opfordrer til, at man får eller får genopfrisket de soldatermæssige færdigheder, mens tid er,« skrev han på Facebook.
Skæbnen ville det, at hans gamle universitetskammerat Troels sidenhen var blevet major ved Svanemøllens Kaserne i København.
»Troels kontaktede mig og sagde, at de havde en plads til mig den følgende mandag. Og så havde jeg ikke flere dårlige undskyldninger tilbage,« fortæller han.
Og han er altså langt fra den eneste dansker, der har fået tændt en hjemmeværnsgnist.
Tal, som B.T. har fået tilsendt af Hjemmeværnskommandoen, viser, at interessen for hjemmeværnet er eksploderet over de seneste måneder.
I marts i år modtog hjemmeværnet 927 bekræftede tilmeldinger. Sidste år var det tal 445.
Kommunikations- og presserådgiver Lærke Kjær von Hahn kalder udviklingen for historisk og påpeger, at man ikke har set større interesse siden 1980erne.
For Jarl Cordua betyder det helt konkret, at han hver mandag møder op på kasernen.
Han fortæller, at han har oplevet et hjemmeværn, der har taget imod ham med åbne arme, og som har opgaver og plads til alle.
Selvom han ikke helt husker, om hans titel er geværskytte fem eller seks, finder han en ro i at vide, at hans våben og uniform ligger klar.
»Jeg finder en sikkerhed i at yde min tid. Jeg tror ikke, jeg havde fået sjælefred, hvis ikke jeg vidste, om jeg kunne bruges til noget,« forklarer han.
Den nye geværskytte holder fast i sin opfordring til danskerne:
»Jeg synes, at alle, der har fysikken til det, burde komme og se, hvordan det er på kasernerne. Jeg tror, at man vil blive positivt overrasket over den indstilling, folkene har.«