Plastik, der smides i naturen, kan medføre en langsom og pinefuld død for dyr, advarer biologer.

De fleste har hørt om mikroplast, der risikerer at ende i maven på hvaler og fisk i verdenshavene.

Men nu viser det sig, at problemet med plast også findes blandt dyr på land.

Flere jægere rapporterer ifølge Jyllands-Posten om et stigende antal dådyr med plastikrester i maven.

I tre af syv nedlagte dådyr ved Brahesborg Gods på Vestfyn blev der i slutningen af 2018 fundet plastik i maven.

Hos DTU Veterinærinstituttet har dyrlæge og chefkonsulent Mariann Chriél fået indleveret tre dådyr med store mængder plastik i maven.

»Det er sandsynligvis kun toppen af isbjerget,« siger hun til avisen.

Meldingen bekymrer biolog Bo Håkansson, Danmarks Naturfredningsforening.

»Det er virkelig et grumt etisk problem, fordi plastik danner en prop i maven på dyrene, så de ikke kan optage andet og derfor dør en langsom og pinefuld død,« siger han til Ritzau.

I marts indsamlede foreningen 156 ton affald i den danske natur. Cirka 70 procent af det indsamlede affald var plastik.

Eksempelvis slikposer, ispapir og poser med efterladenskaber fra hunde.

Men hvorfor skulle et dådyr vælge at sætte tænderne i et stykke plastik?

»Det hænger sammen med, at nogle dyr næsten spiser alt, hvad de kan komme i nærheden af. Det gør de ud fra en forventning om, at det, de spiser, er organisk og kan nedbrydes.«

»Men noget af det plastik, vi smider i naturen, er jo næsten uforgængeligt og kan ikke nedbrydes i dyrenes maver,« siger Bo Håkansson.

Han mener, at fundet af plastik hos dådyr »sætter en tyk streg under vigtigheden af, at man husker at tage sit eget affald med hjem«.

Det er ikke kun dådyr, der risikerer at omkomme af plastik i maven.

Problemet gælder også for visse fuglearter, forklarer biolog Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening.

»Det er et tiltagende problem i Nordeuropa og et endnu større problem på verdensplan.«

Herhjemme er det eksempelvis den mågelignende fugl mallemukken, der ofte ses med plastik i maven.

Modsat mågen kan mallemukken ikke skille sig af med det – den ikke kan fordøje det ved eksempelvis at gylpe det op.

»Det betyder, at mallemukken ender med at dø, fordi maven til sidst er proppet med plastik,« siger Knud Flensted.

Mallemukken har været i tilbagegang i Nordeuropa de senere år.

Når den ses herhjemme, er det især ved Vestkysten, Skagen og i det nordlige Kattegat.

/ritzau/