Det er menneskeligt at kvaje sig.

Det gælder almindelige borgere, men det gælder også folketingspolitikere.

Det har Enhedslistens Pelle Dragsted måttet sande, efter at han kom til at dele en graf på X, som faktatjekkere beskriver som misinformation.

Dragsted lod sig rive med, da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i kølvandet på ukrainske angreb på flere russiske datacentre udtalte:

»Det blev pludselig lidt lettere at trække vejret på mange sociale medier.«

Kort efter blev flere grafikker delt på sociale medier, der viste, at polariserende indhold var nedadgående – problemet er bare, at langt de fleste grafer har vist sig at være fup.

Pelle Dragsted delte dette opslag, og slettede det kort efter. Screenshot

Også den graf, Pelle Dragsted postede.

Grafen viste angiveligt faldende aktivitet omkring tyske AfD og andre højreorienterede partier.

Til opslaget skrev Dragsted:

»Gad vide, om det også gælder den danske højrefløj. Kan nogen fra #techdk mon se på det?«

Pelle Dragsted kom til at dele en falsk graf på X. Det er menneskeligt, mener ytringsfrihedsekspert – og netop derfor bør politikere ikke bestemme, hvad der er sandt på sociale medier. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Til DR har Pelle Dragsted udtalt, at opslaget – som nu er slettet – var en god påmindelse om, at man altid skal dobbelttjekke oplysninger, også når de kommer fra verdensledere, man respekterer, og kilder, man tror er troværdige.

Og det har han ret i.

Common Consultancy, der overvåger politikeres, mediers og organisationers profiler på sociale medier, har undersøgt aktiviteten på Facebook-opslag fra AfD-politikere og MAGA-profiler.

Undersøgelsen fandt ingen mærkbar ændring efter angrebene.

»Når vi har kigget på profiler hos AfD og hos MAGA, kan man ikke se nogen forskel efter datacentrenes nedbrud sammenlignet med, hvordan det var inden angrebene,« siger Valdemar Osted, der er partner i firmaet, til B.T.

Når Zelenskyj siger, at det er blevet lettere at trække vejret på sociale medier, kunne det så godt ligne en overdrivelse?

»Med de data, vi har set, kunne det godt ligne en overdrivelse,« lyder det fra Osted.

Jacob Mchangama, direktør for tænketanken The Future of Free Speech, forklarer, at det er menneskeligt at komme til at dele forkerte ting:

»Når vi ser ting, som bekræfter vores egen verdensopfattelse, så er vi meget tilbøjelige til at tro på det,« lyder det fra Mchangama.

Pelle Dragsted har tidligere argumenteret for at begrænse muligheden for at sprede åbenlyse løgne på sociale medier – men Jacob Mchangama er skeptisk over for politisk indblanding:

»Det her viser jo præcist, hvorfor end ikke folkevalgte politikere skal have magten til at udøve moderering eller censur på sociale medier,« siger Mchangama.

Hvorfor skal det være tilladt at skrive noget forkert?

»Fordi opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert, udvikler sig over tid,« siger Mchangama og tilføjer:

»Covid er et godt eksempel på det, fordi teorier, der i starten blev vurderet utroværdige, i dag fremstår mere sandsynlige.«

Og netop fri debat uden censur er det, som adskiller os fra autoritære regimer, forklarer Mchangama, som dog er bekymret:

»’Tvungen moderering af indhold’ er blevet et mantra i Europa,« siger forskeren og forklarer, at mange politikere ser det som et værktøj til at håndtere »de populistiske yderfløje.«

Men Mchangama advarer Danmark mod at gå i samme retning som Storbritannien:

»Big Brother Watchs rapport viser, at britisk politi anholdt over 60.000 mennesker for ytringer – primært på nettet – fra 2021 til 2025.«

»Det ville være et kæmpe brud med dansk tradition, hvis vi gik i samme retning,« siger Mchangama.