Har du i sommerferien tænkt dig at rejse mod Udenrigsministeriets rejsevejledning?
Det spørgsmål fik Sofies mand fra sin arbejdsgiver. Men har man pligt til at fortælle chefen om ens sommerferieplaner, når man bliver bedt om det?
Det spørgsmål stiller Sofie i B.T.s liveblog. Og nu stiller vi det videre til fagforeningerne.
»Normalt skal man ikke fortælle sin chef, hvor man skal på ferie, eller hvad man har lavet,« siger Helene Grarup Smidt, der er advokat hos HK, og fortsætter:
»Men problemet er, at anbefalingerne fra myndighederne lige nu lyder, at man skal gå i 14 dages karantæne, hvis man har været i et land, som Udenrigsministeriet fraråder folk at rejse til på grund af smitterisiko.«
Og det ændrer altså situationen.
Lige nu fraråder Udenrigsministeriet ikke-nødvendige rejser til alle lande.
Fra 15. juni bliver rejsevejledningerne til Norge, Tyskland og Island dog ændret, så man godt kan rejse til de tre lande, uden at man bagefter opfordres til karantæne.
Udenrigsministeriet fraråder stadig alle ikke-nødvendige rejser til alle andre lande - foreløbigt indtil den 31. august.
Og rejser du alligevel til eksempelvis Spanien, Italien eller Sverige, lyder der altså en kraftig opfordring fra myndighederne om, at man går i 14 dages karantæne efter hjemkomsten.
Karantænen er dog ikke en lov, som du kan få en bøde for ikke at følge. Til gengæld kan din tur til Gardasøen komme til at koste dig på lønchecken.
Arbejdsgiverne har nemlig en forpligtigelse til til at mindske risikoen for smitte på arbejdspladsen. Og derfor kan de godt kræve, at en medarbejder bliver hjemme i 14 dage, hvis vedkommende har været i et – af myndighederne udpeget – risikoområde.
»Det er jo af hensyn til ens kolleger, at man bliver bedt om ikke at møde på arbejde,« siger Helene Grarup Smidt.
Arbejdsgiverne må altså gerne sende en medarbejder hjem i 14 dage uden løn, hvis man har rejst mod anbefalingerne?
»Ja, i princippet kan de godt, hvis ikke man kan aftale, at man arbejder hjemme, holder yderligere ferie, afspadserer eller lignede,« siger hun.
Derfor ser hun heller ikke noget problem i, at arbejdsgiveren på forkant spørger ind til ferieplanerne.
»I stedet for at man på bagkant opdager, at vi har et problem,« siger hun.
Samme besked lyder fra Ingeniørforeningen i Danmark (IDA).
»Man må godt spørge, men man skal spørge pænt,« siger formanden for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiessen.
»Egentlig er det jo relativt god stil fra virksomhedens side, at man gør folk, som måske ikke helt har forstået myndighedernes budskab om smitterisiko, opmærksom på det,« siger han og tilføjer:
»Især hvis man er på en arbejdsplads, hvor der er mange udsatte grupper blandt de ansatte,« siger han.
Han opfordrer til, at man på arbejdspladsen tager en åben debat om det inden sommerferien, så ingen bliver overraskede.
For skulle du alligevel finde på at rejse afsted, kan arbejdsgiveren godt bede dig om at blive hjemme i 14 dage for egen regning.
»Hvis man selv udsætter sig for en situation, hvor man rejser til et land, hvor myndighederne efterfølgende anbefaler karantæne, er det ens eget problem,« siger han.
