»Grønland er jo ikke Caribien.«
Sådan lyder det tørt fra 59-årige Ivan Nielsen, da B.T. har taget turen til Nørreport for at høre, hvad danskerne mener om Donald Trumps planer om at overtage Grønland.
Mens USAs præsident siger, at landet »har brug for Grønland« og ikke afviser militærmagt i sine bestræbelser, så tager københavneren det med kølig ro.
For ifølge ham er debatten ved at løbe af sporet, fordi flere taler om Grønland, som er det en gevinst.
»Der er permafrost. Der vokser ingenting. Grønland er jo ikke et land, hvor folk vil bosætte sig. Og man kan heller ikke drive forretning der,« mener Ivan Nielsen, som til daglig arbejder i erhvervslivet.
»Så jeg siger bare god fornøjelse,« lyder det direkte henvendt USAs præsident.
Selv om Ivan Nielsen ikke ser den store fidus i Grønland og noterer sig, at Danmark hvert år holder landet kørende med godt fire milliarder kroner i bloktilskud, sætter han en klar grænse.
Grønland er absolut ikke noget, Donald Trump kan overtage med magt eller købe, som præsidenten ellers åbent har talt om.
»Det vil være imod folkeretten, og vi kan jo ikke sælge Grønland. Det er jo dem selv, der bestemmer det.«
Den 59-årige er dog overbevist om, at prisen vil blive høj for grønlænderne, hvis landet vælger at blive en del af USA.
»De vil miste deres sprog. Det vil uddø. Det vil blive engelsk det hele, og deres kultur vil også blive udryddet meget hurtigt, fordi engelsk er så dominerende«
Alligevel finder han ét lyspunkt i hele balladen.
»Danmark har jo ignoreret Grønland i mange år. I årtier. Så USAs øgede fokus på Grønland byder jeg velkommen, fordi det tvinger Danmark til at tale om Grønland.«