Der er i øjeblikket udfordringer med It-systemet i Region Syddanmark.

Systemet er nede, og det har blandt andet fået konsekvenser for Odens Universitetshospital (OUH).

Hospitalet er i øjeblikket i nødberedskab, skriver Fyens Stiftstidende.

»Der er sket et it-nedbrud, og det påvirker alle vores sygehuse,« lyder det fra regionen.

Fyens mener at vide, at skadestuen på OUH blandt andet er hårdt ramt, og at man er gået over til analogt arbejde.

Blandt andet skriver man ifølge mediet på tavler i stedet for skærme for at skabe overblik.

Nedbruddet skete ifølge regionen mandag eftermiddag, og det har betydet problemer med tilgængeligheden til systemerne på både sygehuse og institutioner.

Tidshorisonten for udbedringen er ukendt.