Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

På det hæderkronede Sorø Akademi er der en alvorlig konflikt mellem rektor Kristian Jacobsen og en gruppe elever.

I et seks sider langt brev sendt til undervisningsministeren hudfletter gruppen af elever rektoren med 29 konkrete klagepunkter.

B.T. kan fortælle om brevet på baggrund af en aktindsigt.

Brevet er sendt fra en anonym mail i slutningen af 2019.

Rektor på skolen, Kristian Jacobsen, kan ikke genkende langt størstedelen af klagepunkterne, og de få, han kan genkende, forklarer han, er fordrejede.

»Skolens bestyrelse svarede på mailen og bad om at komme i kontakt med afsenderne. Så vidt jeg ved, har vi aldrig modtaget et svar,« siger han til B.T.

Ved du noget? Skriv til en af journalisterne bag historien på andw@bt.dk

B.T. har set bestyrelsesformandens orientering, hvor han også gør klart, at man ikke ser grund til at handle på baggrund af klagepunkterne.

Beskyldningerne i det anonyme brev er ekstreme. Rektor bliver anklaget for at »have gjort sig selv til en person, mange – elever ligesom nogle lærere – frygter«.

Det skulle han ifølge brevet have gjort ved konstant at true med bortvisninger. Han bliver beskyldt for at have sagt:

»I skal ikke gå rundt og tro, at I er kongerne, når I kører rundt i jeres fædres biler og går i jeres dyre tøj.«

ARKIVFOTO: Rektor på Sorø Akademi Kristian Jacobsen har, siden han tiltrådte i 2014, arbejdet med den kultur, der er på skolen.
ARKIVFOTO: Rektor på Sorø Akademi Kristian Jacobsen har, siden han tiltrådte i 2014, arbejdet med den kultur, der er på skolen. Foto: SØREN STEFFEN
Vis mere

En anden beskyldning lyder, at rektor Kristian Jacobsen har sagt til fire elever, at de er skampletter på skolen. Kristian Jacobsen husker situationen, men mener, at det er taget ud af kontekst og fejlciteret.

»Det drejer sig om en lille gruppe elever, som jeg havde haft fat i flere gange. Jeg har sagt noget i retning af, at jeg er træt af, at nogen, som har en adfærd, hvor man er tarvelig over for skolekammerater, skal repræsentere skolen ved at bære uniformen,« siger han.

Flere af punkterne omhandler, at Kristian Jacobsen forsøger at fjerne nogle af de traditioner, som eleverne på kostskolen mener, at skolen er kendt for.

I brevet bliver et af optagelsesritualerne beskrevet, hvor 2.g'erne skal gå over til 1.g'erne, der er stillet op på række. 1.g'erne skal derefter kunne husrækken.

Det skaber et »sammenhold«, ifølge brevets anonyme afsendere. De anonyme elever pointerer desuden, at rektor vil have afskaffet 3.g'erne særlige spisestue, hvor andre elever er forment adgang. Andre kosterskoler, som eksempelvis Herlufsholm, har også mange 'traditioner'. I videoen i toppen af artiklen, har B.T. undersøgt disse nærmere.

Kristian Jacobsen fortæller dog, at der bliver udeladt væsentlige detaljer.

»Siden jeg blev ansat i 2014, har jeg arbejdet med optagelsesritualet. Hvad der ikke står i brevet, er, at 1.g'erne skal kunne husrækken, imens de knæler for 2.g'erne. Hvis de laver fejl, får de et slag i baghovedet.«

»Mange 1.g'ere gik frygtsomt fra arrangementet. Senere i ritualet kunne de ældre elever også bede 1.g'erne om til at lave for eksempel armbøjninger, og hvis man ikke kunne lave nok, blev man smidt i søen,« siger han.

I brevet skriver eleverne, at de er kede af, at nogle af traditionerne bliver afskaffet og andre lavet om.

»Det, at alle får 'deres tur' i rette tide, føler vi, er en af de gode kvaliteter ved Sorø Akademi. Man får jo heller ikke studenterhue på i 1.g.«

Men det stiller rektor Kristian Jacobsen sig uforstående overfor.

»Vi er kommet rigtig langt. Der er stadigvæk mange elever, som synes, det er en god måde at blive optaget på skolen, men vi kan ikke stå inde for det,« siger han.

Ifølge Torben Bechmann Jensen, der er lektor på Københavns Universitet Institut for Psykologi, har rektor en god sag, når det kommer til at afskaffe traditionerne.

»Historien er løbet fra, at man kan opretholde den type traditioner i og med, at uddannelse i højere grad er blevet for alle.«

»Jeg forstår godt, at rektor gerne vil forebygge opbygningen af hierarkier. Omvendt kan det være svært for eleverne, hvis de har levet sig ind i traditionen, der er velkendt. Nogle ser måske frem til, at de på et tidspunkt skal have nogle privilegier, der giver en følelse af at være noget særligt.«

Anklagerne i brevet vidner om et særligt forhold mellem en gruppe elever og skolen. Ifølge brevet har en lærer kaldt en elev neo-nazist.

»Jeg blev først bekendt med det, da jeg læste brevet. Jeg har talt med den pågældende lærer og kan ikke sige så meget, da det er et personaleanliggende. Men jeg kan godt sige, at det ikke har haft konsekvenser,« siger rektor Kristian Jacobsen.

»Men det er igen en ting, der er blevet pustet op. Læreren har talt med eleverne om, hvordan de behandler andre elever og de her selvvalgte regler, som de vil følge. Det er klart, at læreren har været lige lovlig kæk i sin bemærkning.«

Reglerne går igen, hvor rektoren også bliver beskyldt for at have kaldt nogle elever for terrorister.

»Jeg var i dialog med nogle elever om, hvorfor man ikke kan have et system, hvor man selv opfinder regler og derefter dømmer og sanktionere. Det er et parallelsamfund, og det kan vi ikke acceptere. Jeg brugte eksemplet, at det også er derfor, vi ikke kan acceptere sharia-lov i Danmark,« siger rektor Kristian Jacobsen.

Rektoren fortæller, at man har ændret på optagelsesritualet, så eleverne ikke længere skal knæle eller bliver slået.

Det vurderer lektor Torben Bechmann Jensen som den rigtige metode.

»Der er gode argumenter for det, rektor gør, og der er også gode argumenter for det, eleverne gør, og deres forsøg på at holde fast i traditionerne. Det handler nok om at finde en balance, for traditioner er vigtige. Det giver et tilhørsforhold og en glæde ved det, vi gør,« siger han.

Kristian Jacobsen fortæller, at brevet gjorde indtryk på ham, da han fik det i hænde.

»Jeg blev enormt ked af det. Jeg oplevede, at der var en lille gruppe elever og måske familier bagved, der var utilfredse med den linje, jeg har lagt for skolen. Den giver de udtryk for over for bestyrelsesformanden eller ministeriet i stedet for at sige det til mig.«

Andre læser også