Der er spændinger i luften under weekendens store G20 topmøde i USA.

Her deltager udenrigsministre fra de 19 medlemslande samt EU, hvor der traditionen tro skal tages et 'familiebillede' af alle deltagere.

Men flere ministre er alt andet end tilfredse ved tanken om at optræde på et billede med spydspidsen for Ruslands delegation: Udenrigsminister Sergej Lavrov.

Til det norske medie Dagbladet afviser Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, kategorisk at stille op til billede med den russiske minister.

Og til mediet Politico beretter flere anonyme kilder angiveligt, at han ikke er alene.

»Vi har oplysninger om, at der vil blive taget to familiefotos, et med Lavrov og et uden ham,« fortæller en europæisk diplomat ifølge mediet.

Flere europæiske lande har endnu ikke taget stilling til billedet med Lavrov. Foto: Erik S. Lesser/AFP/Ritzau Scanpix

En anden afviser over for mediet at møde Rusland på samme måde, som før landet invaderede Ukraine i 2022.

Spørgsmålet om et familiefoto med Ruslands repræsentant er dog tilsyneladende et emne, alle europæiske delegationer har taget stilling til:

Ifølge Politico har to af de europæiske delegationer eksplicit afvist at blive fotograferet med Lavrov, mens resten enten ikke har svaret eller har afvist at kommentere spørgsmålet.

Den russiske udenrigsminister landede torsdag i delstaten Georgia, hvor topmødet finder sted. Det tog hans fly mere en 20 timer at nå frem. Læs hvorfor lige HER.